04/07/2021

Min motor kører varm

Det kan der være mange grunde til og hvis den kører varm specielt når du kører op til fuld belastning, skyldes det ofte at den ikke får tilstrækkelig køling.
Start med at kontroler at der kommer normalt kølevand ud af motorens udstødningssystem.
Om ikke tilfældet vil jeg kontrollere mit søvandsfilter for tilstopning af tang eller andet ude fra kommende materiale.
Er søvandsfiltret OK må det være motorens ferskvandskøling og derfor vil jeg undersøge motorens temostat.  Termostaten kan være kalket til eller åbner for sent eller også er hele ferskvandssystemet kalket til og derfor ikke har har tilstrækkelig gennemløb for den nødvendige køling af motoren.
Det her viste billede viser her i forbindelse med termostaten at den manglende køling lå i selve motorens køling, altså før termostaten og krævede derfor en gennemgående rensning  efter det gamle kølevæske var tømt ud.
Proceduren er relativ simpel,  – start en gennemskyldning med ferskvand og eventuelt supplerer det med en gang almindelig afkalkningsmiddel eller en rimelig fortyndet edikesyre.   Pas på med saltsyre, da motorens kølesystem kan være lavet af bronze/messing eller aluminium og nødig skal angribes af disse kraftige syrer.
Fyld kølesystemet op med en passende blanding og tag gerne en eventuel zinkanode ud for inden.  Efter nogle timer med denne blanding gennemskylles atter kølesystemet og påfyld til sidst en passende kølevæske af long life typen, da den kan holde i mange år, sædvanligvis 7 år eller mere. 
Mere info om kølemidler  

Her for oven en oliekøler som trænger til en kærlig omgang rensning og afkalkning.