Nu er jeg så gammel, at navigationen i mine unge år i store træk foregik med landkending, kompas og et kort fra et af de store benzinselskaber. som grundlaget for vores ture i Danmark.
Den så berømte bagerpose med navnet på den havn vi havde anløbet var så bekræftelsen på at vi var kommet ind i den rette havn.
Senere var det almindeligt, at sejle efter de officielle papirkort fra Søkortarkivet og i starten af halvfemserne kom de første elektroniske søkort på banen med Navionics og C-map, begge fra Italien.
Disse to producenter af vektorbaserede kort er stadig de dominerende leverandører til lystbådebranchen og i særdeleshed til brug i kortplotterne.
Nu er jeg også så gammel, at jeg lige som mange andre stadig, både kan og bruger i praksis, at udlægge en kurs for hurtigt at danne mig et indtryk om en god rute og forventet varighed for den kommende sejlads.
Vi kender alle brugen af passeren til dette formål, men ikke mange kender dette alternativ til passeren. Efter ideen, fik jeg i sin tid sat denne universielle kortmåler i produktion hos en værktøjsmager fra Nyk. Falster og jeg syntes da selv, at det er et flot arbejde med mang fine håndværksdetaljer.
Kortmåleren virker ved at rulle hjulet ud til en af siderne og herefter kører sejlruten i gennem (helt uden små huller i søkortet og hurtig ved skærgårdssejlads) for så til sidst, at køre hjulet tilbage på siden af søkortet og her så præcist at få den udrullede distance. Et minut = en sømil.
Fra en vis uafhængighed af producenterne af søkortplottere er det i dag netop disse producenter som har overtaget ejerskabet, med først C-map (egentlig Jeppesen) der blev solgt til NAVICO og Navionics, som Garmin købte efterfølgende og nok mest fordi det så ville være konkurrenten NAVICO som leverede en stor del af deres kort.
Navionics valgte i sin tid at være først at tilbyde sig til Apples tabletter og I-phones og da kortene var en del mere simpelt opbygget med langt færre lag, blev disse kort billige og solgt i langt større mængder og derfor er navigation med disse blevet meget udbredte og derfor optræder som alternative muligheder til kortplotteren.
Jeg selv benytter mig også af dette udstyr, som et alternativ til min plotter, som dog stadig er mit langt foretrukne navigationsinstrument af mang grunde.
Navigationsmulighederne er derfor i dag mange og da disse tidligere nævnte kortproducenter, grundliggende stadig er de dominerende på lystbådemarkedet vil jeg plot linke til disse to kortproducenters hjemmesider og for øvrigt nævne, at de gamle store papirkort stadig kan købes.
Jeg har det fortsat bedst med, stadig at have papirkort med på mine sommerture om end sidste salgsdag er overskredet og når jeg vælger at købe nye, køber jeg de tyske eller svenske bådsportsserier, som stadig tilbyder sig med andre gode fordele end de elektroniske søkort
