Osmoseblærer ses som flade blærer på 2-10 mm i diameter eller med riskorn-form. De er tydeligst ved fladt strejflys om efteråret. Til foråret kan blærerne være tørret ind, men de ses evt., når bunden slibes.
Blærerne opstår, hvor glasfiberen indeholder små luftbobler, støvkorn og er dårligt hærdet sammen med tynd gelcoat og tynd eller manglende epoxyprimer. Så kan vanddamp diffundere gennem primer og gelcoat og samle sig til vand i hulrummene. Vandet opløser salte i dårligt hærdet polyester, og opløsningen skaber et osmotisk tryk på 2-5 atm. Det kan trykke ud blærer i gelcoaten. Væsken i blærerne lugter eddikeagtigt og undertiden mandelagtigt.
De sidste mange år har man vidst, hvad der forårsagede osmose, og nyere både burde ikke få osmose, mens der er risiko i ældre både, især i sprøjtestøbte både, der kan indeholde luftblærer i polyesteren. Risikoen mindskes, når båden er på land om vinteren, hvorved eventuelt vand diffunderer ud igen. Osmoseangrebet skal altså starte forfra hvert år, og det når måske aldrig at blive alvorligt.
Risikoen øges, når båden er i vandet året rundt. Risikoen øges i ferskvand, hvor osmosetrykket bliver større end i saltvand.