Sammenfattende er gelcoat og topcoat begge vigtige for fremstilling og vedligeholdelse af kompositprodukter, herunder bådens skrog, men de tjener forskellige formål:
Gelcoaten for at danne den yderste overflade og farve, hvor imod topcoat for at tilbyde yderligere beskyttelse til glasfiberens indvendige del.
Bemærk at benævnelsen Gelcoat spartelsæt, som skrevet på denne dåse, her er noget misvisende, da dåsen rent faktisk indeholder en topcoat og derfor kun skal tilsættes den viste katalysator.
Topcoaten her er også tilsat noget fyldmasse (voksadditiv), for at gøre den mere spartelegnet.
Årsagen er ofte den, at om du vil reparerer bådens gelcoatside er den rigtige gelcoat ikke umiddelbart en god ide at bruge, da du skal holde den fri af luften under hærdningen.
Bruger du den ægte varer (vist her i den store dåse til højre) er det nødvendigt at holde gelcoaten lukket inde under hærdningen.
Selv vælger jeg ofte en ægte gelcoat for at få den højeste finish og hvis det kun er en ridse gøres det nemmest ved til slut, at forsegle reparationen med noget lufttæt tape, som så kan fjernes igen, når reparationen er hærdet i gennem.
Topcoat i en mere flydende form bruges primært til at tilføje en ekstra beskyttelse af den rå glasfiber og giver med sin påføring, især beskyttelse mod slidtage og tætner glasfiberen for vandindtrængen.
Endelig giver den også en fin overfladefinish.
Grundet tilsætningen af ca. 5 % voksopløsning til den oprindelige gelcoat bliver topcoaten lidt mere mat og kan ikke poleres op til samme høje højglansniveau, som gelcoat.
Alternativ til topcoaten er typisk i stedet at bruge en epoxyprimer/lightprimer.
Gelcoat i en mere flydende form, som denne dåse her også i virkeligheden indeholder, bruges til at skabe en højglanset, beskyttende og farvet overflade og pålægges typisk under bådens støbning og først på formens inderside, inden forsættelsen med glasfiberdelen. Gelcoaten holdes derved fri fra luftens ilt.
Gelcoat har en stor modstandsdygtighed over for vand og kemikalier, men kan blive påvirket af UV-lys over tid, hvilket kan medføre misfarvning og på lang sigt også nedbrydning.
Under vandlinjen skal gelcoaten beskyttes med min. 200 my tykt lag epoxyprimer eller tilsvarende.
Om du bruger en rigtig gelcoat skal du gøre følgende inden den påsmøres.
-
Tilføjelse af en voksadditiv: For at omdanne en gelcoat til topcoat skal den tilsættes en voks (også kaldet en luftspærrevoks), der stiger ud til overfladen under hærdningsprocessen. Dette danner en iltspærrende film, der tillader gelcoaten at hærde fuldstændigt. Voksen forhindrer luftens ilt i at komme i kontakt med gelcoaten, hvilket gør det muligt for hele materialet at polymerisere og hærde uden forstyrrelser.
-
Anvendelse af en topcoat eller en anden luftspærre: En anden metode til at sikre hærdning af gelcoat i åben luft er at dække den med en topcoat eller en tynd PVA folie, som blokerer luftens adgang. Dette kan også være andre specielt formulerede produkter, der tjener som en luftspærre, og som påføres direkte oven på den våde gelcoat.
Lidt mere kemi:
Disse metoder er afgørende for at opnå en korrekt hærdet overflade, når man arbejder med gelcoat (den ægte varer) under friluftsbetingelser.
Hvis gelcoaten kommer i forbindelse med ilt hærder den ikke op, da der her under hærdningsprocessen, efter at være tilsat katalysatoren, udvikles såkaldte frie radikaler (dem med de frie elektroner) og som er helt nødvendige for at sætte denne proces i gang.
Disse frie radikaler indgår nu i stedet forbindelser med ilten og ikke med de umættede polyesterekæder.
Uden ovennævnte tiltag vil gelcoatens overflade forblive klistret og ikke fuldstændig hærde op, hvilket kompromitterer både æstetik og funktion.
Gelcoat skader opdeles her over og under vandlinjen (osmose)
Ridser og huller i gelcoaten
Det er næsten umuligt at undgå små ridser og skader i gelcoaten.
Revner og ridser der ikke er så dybe, at de går helt ind til laminatet er nemme at reparere, så at de næsten ikke kan ses.
Mange gelcoatfarver kan købes i de almindeligste farver og kan evt. farvetilpasses ved køb af flere dåser. Hærder tilsættes EFTER blanding.
1. Fribordets gelcoat har fået et hårdt slag og et stykke gelcoat er gået løs. Fjern løse rester med en knivspids og tør rent og fedtfri området med acetone.
Hvis det blot er en ridse, kradses denne lidt op med kniven.
3. Efter et par døgn grovslibes den hærdede spartelmasse, så overfladen er en anelse dybere end omgivelserne. Dæk af med tape langs området.Heri lægges den rigtige gelcoatfarve (G), eller en blandet to-komponentmaling i samme nuance.
2. Hullet spartles med epoxy spartelmasse blandet med to komponenter fra hver sin tube. Lad blandingen stå et par minutter. Mindre revner kan males direkte med gelgoat. Temperaturen skal være mindst 5-10° og helst højere.
4. Til slut vandslibes hele området med papir 1200. Skyl og rens området for slibestøv og poler efter med slibemiddel rubbing og en polish. Til sidst poleres med voks og skrammen er nu usynlig, i al fald på mere end en meters afstand.
Sådan fjernes osmoseblærer fra bunden
Hvis din båd er 15-20 år gammel kan den pludselig få osmose. Osmose er mange år om at udvikle sig og blive synlig. Polyesteren man anvendte indeholdt små luftblærer der langsomt opsuger vand og reagerer til glycol eddikesyre. Nyere både er lavet af meget bedre materialer, der ikke får osmose.
Osmoseblærer ses som flade blærer på 2-10 mm i diameter eller med riskorn-form. De er tydeligst ved fladt strejflys om efteråret. Til foråret kan blærerne være tørret ind, men de ses evt., når bunden slibes.
De sidste mange år har man vidst, hvad der forårsagede osmose, og nyere både burde ikke få osmose, mens der er risiko i ældre både, især i sprøjtestøbte både, der kan indeholde luftblærer i polyesteren. Risikoen mindskes, når båden er på land om vinteren, hvorved eventuelt vand diffunderer ud igen. Osmoseangrebet skal altså starte forfra hvert år, og det når måske aldrig at blive alvorligt.
Risikoen øges, når båden er i vandet året rundt. Risikoen øges i ferskvand, hvor osmosetrykket bliver større end i saltvand.
De små osmose blærer ses tydeligst om efteråret lige efter at båden er taget på land. Ved få osmose blærer slibes der kun i det område.
Ved slibningen af bunden er det vigtigt, at man bruger slibeudstyr med støvsuger, der kan opsamle slibestøv. Næsten alle havne har i dag forbud mod at man sliber bundmaling af uden brug af støvsuger.
Sådan opstår osmose. Vandmolekyler ude- og indefra trænger ind i gelcoaten (G) og glasfiberlaminatet (L). Hvis der er luftbobler kondenseres vandmolekylerne til vand. Vandet vil danne glycol-eddikesyre. Opløsningen skaber et osmotisk tryk og der vil opstå buler i gelcoaten(O).
Fugt indvendig i båden vil også forsøge, at trænge ind i glasfiberen og gennem laminatet (M), derfor skal glasfiberen indvendig i båden også været forsejlet effektivt med gelcoat eller en beskyttende maling.
De små osmose blærer ses tydeligst om efteråret lige når båden er taget på land. Ved få osmose blærer slibes der kun i det område.
Ved slibningen af bunden er det vigtigt, at man bruger slibeudstyr med støvsuger, der kan opsamle slibestøv. Næsten alle havne har i dag forbud mod at man sliber bundmaling af uden brug af støvsuger.
3. Fjern bundmalingen helt ind til gelcoaten. Brug en speciel slibemaskine (A) med støvsuger og slib bundmalingen af i hele det område der skal repareres. Brug støvmaske og sikkerhedsbriller. Man kan også vælge at skrabe bundmalingen af (B).
4. Fjern bundmalingen helt ind til gelcoaten. Brug en speciel slibemaskine (A) med støvsuger og slib bundmalingen af i hele det område der skal repareres. Brug støvmaske og sikkerhedsbriller. Man kan også vælge at skrabe bundmalingen af (B).
5. Når alle blærerne er fræset ud skyldes bunden grundigt med ferskvand for at fjerne al eddikesyren. Skyld igen efter et par dage. Det er bedst at udføre arbejdet om efteråret, så bunden kan tørre grundigt igennem inden malingen i foråret.
6. Når alle osmose huller er helt udtørrede for eddikesyre og fugt, sparles hullerne op med en epoxy filler. Derefter slibes bunden med maskine eller i hånden. Evt. skal der sparles mere i hullerne, da epoxy filleren kan svinde lidt ved hærdningen.
7. Når bunden er helt glat påføres den et beskyttende lag maling fx High Protect* eller Gelshield 200**. Disse malinger forhindrer effektiv vandet i at trænge ind igen til gelcoaten, så der ikke igen dannes osmose-blærer. *) Hempel. **) International.
8. Efter et par dage kan bunden finslibes og rengøres grundigt inden der påføres to til tre lag primer (A), som underlag for bundmalingen(B). Påfør malingen med rulle. Rullen må ikke være for grov, da malingen så bliver meget ujævn og toppet. Husk mellem sidste gang primer og første gang bundmaling skal primeren stadig være nappe-tør. Hærdes den helt op skal et nyt lag påføres.