En radarreflektor var et must tidligere, når der skulle sejles Sjælland rundt og som specielt færgerne ved Helsingør/Helsingborg krævede når helt op til 2000 deltagende både skulle passere Helsingør.
En radarreflektor kunne dengang være tomme øldåser eller en beholder med sammenfoldet sølvpapir, men man indført en regel om et design og minimumstørrelse som skulle opfyldes.
Jeg havde den gang kontakt til en værkfører, som manglede et projekt til en værktøjsmagerlærling som svendeprøve og vi udviklede sammen det værktøj som var nødvendig for at producere denne nok mest solgte radarreflektor i Danmark.
Det blev til 3 aluplader med henholdsvis ingen, en eller to riller således at disse 3 plader kunne sættes sammen til en enhed.
Det blev efterfølgende et salgsbart produkt og som stadig findes på mange lystbåde.
Nogle havde den hængende fast i riggen og andre, som den var designet til, havde den liggende og først monterede den eksempelvis under et sallingshorn om det trak op til tæt tåge og dermed stærkt reduceret sigtbarhed.
En radarreflektors optimale ydelse (RCS) måles i m 2 og opnås når reflektoren rammes optimalt. Desværre opnås denne værdi kun ved bestemte indfaldsvinkler og der er områder, hvor reflektoren er mere elle mindre usynlig, hvorfor et mål for reflektorens effektivitet er et gennemsnit af disse værdier.
Jeg vil ikke her gå ind i alle disse målinger, men blot konstaterer at den samlede størrelse har stor betydning for reflektorens evne til at reflekterer et radarsignal udsendt fra et skib.
Der findes også en aktiv radarreflektor, som forstærker et skibs udsendte radarsignal og derfor er en del mere effektiv end den passive radarreflektor.
Det bedste her er en AIS modtager som modtager det lovbefalede signal der skal udsendes fra erhvervsskibe over 300 BRT. Se denne teknik andet sted her i Sejlerhåndbogen.