Ankervalg og ankring – Sejlerhåndbogen

Hvad er et godt anker til min båd – er et typisk spørgsmål fra mange sejlere.

Desværre er der ikke et enkelt svar på dette spørgsmål, da intet er mere individuelt set ud fra skibets størrelse, hvor der skal opankres, bundforholden og hvilket sikkerhedsniveau det skal kunne opfylde. Bemærk at dit anker er et meget vigtigt sikkerhedsudstyr til båden.
Som udgangspunkt skal et anker være så tungt som muligt, have en meget lang kæde/tovværk og være designet til flere type bundforhold.
Yderligere skal der til den aktuelle størrelse tages hensyn til om det skal bruges som et frokost/badeanker, et anker til at ligge for svaj natten over i eksempelvis danske farvande eller et fast hovedanker til brug for langturen jorden rundt.

Alt andet lige holder et tungt anker bedre end et let anker af samme type, men det skal jo også være muligt at få op igen efter brug og kunne være i ankerbrønden eller fikseres i et beslag på fordækket.
En kæde er bedre en tovværk, dels grunden vægten i sig selv og slidstyrken når den lægger sig på havbunden. Lige som vægten for et anker er den samlede vægt for kæden også vigtig, da kædes vægt indgår som en del af den samlede dimensionering.
Også kæden skal være i ankerbrønden og en stor vægt netop i stævnen er dårlig for bådens bevægelser i søen.
En lang kæde giver mere vægt samlet set og dermed bedre holdbarhed i havbunden, men betyder også en større radius for de kursændringer som båden bevæger sig med hen over natten og det kan give problemer på steder, hvor der ligger mange både for anker. Typisk i Danmark ligger kædelængden i forholdet 1:3 men gerne om muligt 1:5, altså på 3 meters dybde skal der udlægges 15 meter kæde/tovværk.
En typisk længde at have liggende i ankerbrønden er min. 30 meter i 8 mm kædetykkelse.
Alternativt og nok også mest anvendt, er et længe på 3-5 meter 10 mm kæde også kaldes forfanget og forlænget med 30 meter tovværk i polyester, da dette ikke flyder i overfladen med risiko for at du selv eller andre får det i skruen.

Typen af ankeret er altid til diskussion og mange sejlere har hver deres erfaringsgrundlag, men der er forskelle på disse ankertyper, så lad mig starte med at beskrive nogle ankertyper:

Rocna-anker en New Zealandsk type, der i dag er mange langturssejleres foretrukne anker

Danforth-anker. Ud-viklet i USA i 1940′ erne. findes i mange varianter (bla Fortress i aluminium)

Bruce-anker. Oprindelig udviklet til bore-platforme. Ved introduktionen i 1970′ erne blev det meget hurtigt populært

Delta-anker der er Lewmars videre-udvikling af CQR ankret men uden bevægelige dele

Paraply-anker. Et anker som ikke fylder meget og kun er velegnet til gummi-båden eller som frokost og badeanker.

Jeg tror godt at kunne sige, at næsten hver eneste af ovennævnte ankertypers fabrikanter har foretaget en test for at sandsynliggøre at netop deres anker er det bedste på markedet.
Der findes også test foretaget af flere bådmagasiner rundt om i verden, som har væet rimeligt objektive og professionelt udført.
Disse test er som regel udført for forskellige længder kæde i forhold til en given dybde, altså i forholdet 3:1m 5:1 eller 7:1 og træk i forskellige retninger, svarende til at båden over dagen/natten bevæger sig rundt alt efter vindretningen.
Der ud over omfatter en god test også forskellige bundtyper og et stort antal træk.
Nedenstående test har jeg hentet fra et velanskrevet engelsk bådmagazin, hvis navn jeg her vil undlade.

Type	Vægt	Holdekraft ved træk i én retning (kg)
	kg	5:1 (fire forskellige trækretninger)				3:1
CQR	17.2	200	200	800	100	–
Fortress	10.0	2500	2500+	2500+	750	2250
Delta	16.3	1500	1750	2500+	350	600
Bruce	16.3	200	200	250	200	–
Rocna	14.5	2500+	2500+	1300	750	–
+ ankeret slap ikke ved den trækkraft, der var til rådighed under testen

Som det fremgår af ovenstående skema er holdekraften meget forskellig og spørgsmålet er vel rimeligt at stille, om hvor meget holdekraft behøver jeg i virkeligheden.
Den største påvirkning på båden er oftest vindpåvirkningen, altså den vindkraft som vinden påvirker hele bådens konstruktion over vandlinjen og som vokser med kvadratet på vindhastigheden.
I praksis svinger vinden op til 30 grader i forhold til vindøjet og derfor vil vindkraften under disse forhold været endnu større.
Det antages at denne, også kaldes den dynamiske kraft, under disse udsving ved 10 m/sec er ca. 150 kg og ved 20 m/sec er kraften omkring 650 kg.
Med dette som udgangspunkt vil alle ovennævnte ankertyper således være OK ved en god bund og om der ellers er opankeret korrekt og under normale danske sommerforhold, men om vinden tiltager kraftig er sagen en ganske anden.
Længden af linen, hvad enten det er kæde eller tovværk skal gerne være stor, altså typisk mere end forholdet 3:1 for kæde og som gerne skulle betyde at den forreste del af kæden (forfanget) ligger parallelt med havbunden. Nogle gange kan det være en god ide at føre et lod på mellem 5-10 kg eller lignende et godt stykke ned af ankerlinjen for derved at holde på denne stilling af kæden i forhold til bunden.
Husk at om du anvender kæde på hele ankerlinjen, at påsætte kædemarkører så du bedre kan holde styr på hvor meget kæde der er lagt ud. Nogle bruger også disse kædemarkører for bedre at kunne se hvor langt der er til ankerets position, når ankeret optages.
Især vigtigt ved et elektrisk ankerspil.
Bruges der kæde i hele længden i forbindelse med et ankerspil kan kæden sno sig og det anbefales at montere en svirvel mellem ankeret og kæden. Alle bedst er det også at indsætte 4-5 kædeled mellem anker og svirvlen, da svirvlen i nogle tilfælde kan klinke sig selv fast i en låst position.

Som nævnt tidligere anvender de fleste sejlere en kombination af et kædeforfang på ca. 5 meter 10 mm kæde eller 8 meter 8 mm kæde for så her efter at skifte til toværk.

Valget af toværk er meget vigtigt og jeg vil groft opdele disse tovværkstyper i dem der flyder og dem som synker.
Tovværk som flyder er fremstillet i materialet polypropylen (de oftest billige typer) og det der synker i materialet polyester og som i øvrigt også har en stor og bedre brudstyrke.
De findes begge i 3-slåede liner, som er lettest at splejse eller som flettede liner, som også kan splejses, men kræver noget undervisning for inden, samt specielt splejseværktøj.
I gamle dage anvendtes det meget elastiske rene nylon, men som ikke længere anvendes, da det oftest ikke var UV-stabiliseret og derfor hurtig blev nedbrudt om det da ikke fast lå nede i ankerbrønden.
Nedenstående nogle almindelige tovværksvalg til ankerliner (og fortøjninger).
Til sidst en populær ankerline med PVC indstøbte blylodder, som en “erstatning” for et forfang af kæde og som jeg godt nok kan anbefale, som line til et frokost eller hækanker, men ikke erstattet et kædeforfang til dit hovedanker.

Nu har du måske fået typebestemt dit anker og forbindelsen mellem ankeret og din båd, men som forventet skal du jo også gerne bruge det i praksis og her er det vigtigt at finde det rigtige sted for din ankerplads.

Alle ovenstående overvejelser har jo dybest set til formål at opfylde drømmen om at ligge på den velbeskyttede og rolige ankerplads og som altid er dejligt at opleve og tilmed kan spare dig for en del af de efterhånden dyre havneafgifter.
Et valg om den bedste ankerplads kunne være som dette system:

Afsøg den valgte ankerplads omhyggeligt i dit søkort og kig efterfølgende på dit ekkolod så du forsat har vand under kølen.
Er vandet klart, så vælg et sted, hvor der ikke er bundbevoksning, såsom tang og ålegræs og undgå også helst steder med store sten og klippestykker.
Læg mærke til eventuelle andre ankerliggere, så du giver dig nok plads om vinden skulle vende, specielt hvis de lokale både måske er forankret i for og agterskib eller anden måde, så de ikke kan dreje med rundt ved vindskift.
Sejl langsomt mod vindøjet således at båden ligger (næsten) stille, når det ønskede sted er nået. Drop ankeret og lad båden følge med vinden, mens den ønskede længde kæde løber ud.
Når kæden bremses bør bådens stævn rette sig op i ankrets retning og når du føler at ankeret nu har fat, må du gerne forsigtig sætte motoren i bakgear, således at ankeret får ekstra godt fat.
Visse ankre har den bagdel, at om ankeret langsomt trækkes over noget vegetation kan dette sætte sig mellem selve ploven og stokken og derfor forhindre det i at trække dybere ned i bunden.
Som sejlbåd bør du nu beslå sejlene og sætte en ankerkugle som dagsignal og sikre dig at ankerlanternen er klar til nattens kommen. Har du en ankeralarm i dit ekkolod eller din GPS/plotter vil jeg selv vælge at aktivere den/dem for alle tilfælde.