Dieselpest er en bakterievækst i brændstoffet.
Dieselolie fremstilles ved cracking og består af nogle lækkerier for visse typer bakterier, som omgiver os i vores dagligdag.
Bakterier er alle vegne omkring os, inden som ude og nogle gange også i bådens dieseltank.
De mindste partikler, du kan se med det blotte øje, har en størrelse på ca. 40 mikrometer, så de enkelte partikler kan du ikke direkte se, men hvordan i alverden kan de komme ned i lige netop min tank ?
Mikrobevækst foregår ved celledeling, en celle deles i 2, dernæst i 4 o.s.v.
Efter 10 minutter er der dannet 2 celler, efter 20 minutter er der dannet 4 celler og efter 30 minutter er der dannet 8 celler og efter 60 minutter er der dannet 64 celler.
Har du først fået disse mikro-bæster ned i tanken går det rigtig hurtig og på et vist tidspunkt vil de for den videre proces nødvendig næringstoffer være brugt op.
Væksten vil så til sidst standse og bakterierne dø og falde til bunds i tanken.
Bundsuger du tanken kan du finde vækster som er vist på disse billeder.
Når du har fyldt din tank op forbruges dieselolien efterfølgende under motorens drift og således trækker du luften fra omgivelserne ned i tanken og dermed også bakterier fra luften og som måske havner i nogle vandmolekyler, hvor de kan formere sig trygt over tid og leve af den dieselolie der her omgiver dem.
Bliver tanken og især over vinteren udsat for temperatursvingninger giver dette kondensvand i en tom tank og når så dieselolien yderligere tilsættes biostoffer, som ofte har sit udgangspunkt i slagteriaffald, bliver det således et rart sted at være i denne tank.
Autodiesel tilsættes i dag disse biostoffer modsat marinediesel og slet ikke brændstoffet GTL.
Mange bådejere bruger ikke meget dieselolie gennem sæsonen og denne ringe udskiftning gør dette problem med dieselpest kun større, – desværre.
Disse bakterier lever altså af dieseloliens molekylekæder og er en proces som samtidig bruger ilten og således til sidst betyder deres endeligt.
Dette i sig selv skulle vel således afhjælpe problemet, men bliver nu i stedet omsat til døde bakterier der kitter sig sammen og danner de mange fysiske former for den såkaldte dieselpest.
Disse former strækker sig fra lange tråde til store kager og sætter sig efterfølgende i dieselfilteret og dermed stopper brændstoftilførelsen.
– men det er absolut ikke slut med dette, fordi nu er der for alvor sat gang i bakteriekulturen i din tank.
Når dieselolien er blevet iltfattig, tager nu en anden bakteriekultur over.
Det er de såkaldte anaerobe bakterier, der i modsætning til den første gruppe, foretrækker en verden uden ilt.
Disse anaerobe bakterier liver nu op og mangfoldiggøres. De bruger dog energikilder som sultat (for sulfateducerende bakterier) eller organiske forbindelse i brændstoffet og lever andre steder i tanken. De elsker de mørke stillestående kroge, hvor den sparsomme ilt ikke kommer ind og påvirker dem.
Yderligere producerer de anaerobe mikroorganismer ofte skadelige stoffer som svovlbrinte, som kan føre til korrosion af metaldele i tanken og andet tilsluttet udstyr.
Når stofskiftet virker, kommer der således affaldsprodukter, som aggressive syrer, der ganske hurtigt får bugt med selv rustfrie materialer.
Oftest er tankene udført af rustfrit stål og det vil ske tæringer i tankens hjørner, især de skarpe hjørner.
Skarpe hjørner er noget af det bedste sted for anaerobe bakterier.
Bekæmpelse af dieselpest.
Fortvivl ikke – det er muligt at fjerne disse døde mikrovækster, men afhænger af tankens størrelse og om der er adgang for bundsugning eller anden form for tømning fra tankens bund.
Selv har jeg været så heldig, at have to 300 liter tanke af samme størrelse og valgte efter vintersæsonens forbrug af diesel til varmeren, næsten at få tømt den ene tank og efterfølgende kunne flytte det resterende indhold over på nogle få dunke.
Dette gjorde, at jeg kunne pumpe brændstoffet mellem de to 300 liter tanke fra side til side og derfor slap for brugen af de til tider mange tomme dunke.
Har du som de fleste kun en tank må du skaffe dig nok dunke til at optage den dieselolie, der måtte være tilbage i tanken.
1. Inden du starter vil jeg udtage nogle bundprøver for at konstaterer om du også har dieselpest eller om det bare en noget almindeligt snavs eller rust.
2. Anskaf en elektrisk brændstofpumpe og stik et stykke PEX-rør eller en stiv slange ned gennem tankpåfyldningen, hvor fra du kan suge dieselolien op fra.
3. Alternativt og bedre, kan du afinstallerer giver-delen til din tankmåler og suge dieslen op her fra.
Findes der en bundprop eller aftapningsventil i tanken kan denne aktiveres og det nederste, sandsynligvis bundslam, ledes til en dunk.
Skal tankene gennemskylles bør det være med ren marinediesel eller bedst med GTL
Har du konstateret dieselpest skal tanken for inden højtryksrenses for at fjerne det slimede lag af mikroorganismerne og efterfølgende skylles med varmt vand eller en blanding af vand og et rengøringsmiddel
designet til at opløse organiske mateialer og olieaflejringer.
Først herefter skal tanken tørres inden du påfylder nyt brændstof, da bare fugt er den primære årsag til dieselpest.
Brug gerne dette måske allerede installerede filter i stedet for et in-line filter.
Pumpen kan også erstattes med et dieselegnet impellar pumpehjul monteret på en el-boremaskine.
Systemet til højre viser et prof rensesystem, som de professionelle firmaer benytter og som klart vil give den bedste og hurtigste løsning, men også en større udgift.
Systemet til venstre er et gør det selv system og hvor den elektriske pumpe kan erstattes af en manuel og det viste grove in-line filter kan erstattes af et bedre af slagsen.
For de fleste bådejere vælges nok systemet til venstre og som består af en sugeslange (evt. PEX-rør) fra tankgiverhullet op til brændstofpumpen via et in-linefilter og tilbage gennem tankens normale dækspåfyldning.
Systemmet køres lige så længe der kommer ”partikler” frem til filtret, samtidig med at sugerøret flyttes rundt i bunden af tanken og båden (om det er muligt) vippes fra side til side til lige med at bundventilen i tanken jævnligt aktiveres.
Her et eksempel på et lille, men professionelt rensesystem for dieseltanke.
Inden du igen fylder tanken helt op har du nu tilbage at tage stilling til den forurenede dieselolie i dunkene og om du tør vove, at sende den tilbage i tanken eller bruge den som fyringsolie eller noget helt tredje.
Vent evt. nogle dage og lad snavs og vand udskille sig på bunden og tag så igen stilling.
Dette valg er dit eget, men vælg med omtanke og miljøvenligt.
Endelig til sidst antager jeg, at dine tanke er tømt for døde mikrovækster (om konstateret) og renset for andre urenheder og efter påfyldning af nyt brændstof tilsættes additiver for at dræbe eventuelle rester af den tidligere dieselpest i det forhold som angives af producenten.
Hvordan undgår jeg bakterierne i min tank?
Først og fremmest at undgå vand.
Ingen vand ingen bakterier så let er det.
Undgå at tanke autodiesel, da dette brændstof er tilsat biomasse også kaldt FAME, men holdt dig til marinediesel og bedst GTL fuel.
Du skal være opmærksom på den første fase i ovenstående forløb af dieselpesten, det er her det er nemmest at sætte ind, så derfor vær altid opmærksom på denne opstart og være mistænksom, når du skifter især dit filter i vandudskillingsfilteret.
Undgå store temperaturudsving og prøv at holde dine tanke fyldte mest mulig af tiden og især om vinteren.
Kontroller om der er vand i bunden af tanken.
Hvis ikke der er monteret en bundaftapning med hane, så få det gjort, da det er nemt at kontrollere og tømme tanken for vand.
Vandsøgepasta kan også fås i flere udstyrsforretningen og som er nemme at bruge.
Vær altid på vagt, når du tanker op i nye havne.
Hele tankanlægget skal fremstå vedligeholdt og tanke opsat over jorden kan oftere indeholde kondensvand, hvis de ikke jævnligt kontrolleres.
Eksempel på antidieselpest middel.
– brug det kun når du mener det er nødvendigt.