Gasinstallation

Sådan bygger du et sikkert gasanlæg i båden

Man får mere komfort og maden tilberedes bedre og hurtigere med et gaskomfur
installeret i båden. Se her, hvordan den sikre gasinstallation skal være og hvordan du bygger om i pantryet, så der bliver plads til et nyt gaskomfur med ovn.

Der er mange gode grunde til at vælge gas til båden. Det er billigt, og gasapparater kan man altid benytte til søs – selv i høj sø. Gas giver også en lugtfri og effektiv forbrænding, og de nye brændere giver en bedre varme, hvilket er en klar fordel ved stegning af fx bøffer på blusset eller brød og fisk i ovnen.
I lystbåde under 24 meter må der være maks. været monteret en 11 kg gasflaske og op til 11 kg i reserve eller som meget normalt 2 flasker à 3 kg, mellem dæk og vandlinje. Den blå 3 kg IC-International Campinggaz, der er af fransk oprindelse, er blevet næsten standard i hele Europa og kan købes også i Middelhavsområdet. Flasken er godkendt til butangas, der kan bruges ned til ca. 0 grader. Men skal man sejle om vinteren, skal man vælge propangas, der kan anvendes ned til minus 30 grader. Nogle leverandører skifter selv gastype om vinteren, men forhør dig hos din forhandler.
Gas er om korrekt monteret mere sikkert end petroleum og sprit. Den reviderede lov om gasinstallationer i lystbåde sikrer, at de rigtige materialer og tilbehør anvendes. Siden 1. januar 1996, hvor EU’s regler om CE-mærkning og producentnummer blev vedtaget, må der ikke fremstilles gasapparater uden CE-mærkning. Bemærk også at allerede CE-mærkede både (typisk efter 1998) skal fremadrettet følge den oprindelige installation ved evt. reparation.  Disse både er ofte installeret uden en lækagetester, da de er monteret med en regulator med indbygget manometer.  Alle både kan lige som disse derfor også undlade denne lækagetester, men jeg anbefaler at bruge lækagetesteren, da den giver et øjebliksbillede om en eventuelt utæthed, hvor imod manometeret kræver kontrol over tid for at se om trykket (mod forventning) falder.
Det er for øvrigt svært at aflæse på manometerets analoge skala.
Der følger udførlige brugsanvisninger med hver enkelt del, man skal bruge.
Går man samtidig frem efter disse 10 punkter, er man sikker på at få en rigtig og sikker gasinstallation.

1. Gaskasse
Gasflaskerne skal opbevares opretstående i et rum, hvor der ikke kan forekomme gnistdannelser eller i en kasse forsynet med låg. Bunden af rummet eller kassen skal være over vandlinjen. Fra bunden skal der være et gastæt afløbsrør med en lysning på mindst 12,7 mm (1/2”).
Røret skal være et retlinjet, jævnt faldende ud mod borde og udmunde over vandlinjen.
Rummet eller kassen skal være gastæt mod bådens øvrige rum.

2. Lavtryksregulator
Lavtryksregulatoren skal monteres direkte på forbrugsflasken og skal reducere trykket til 3 kPa (30 mbar, 300 mmVs). Her på billedet er lavtryksregulatoren monteret oven på en adapter med indbygget ventil, men adapteren er i dag udgået. Der anvendes en regulator monteret direkte på flasken.
Med det røde håndtag åbnes og lukkes for gassen på regulatoren. Er regulatoren fjernet fra flasken, lukker gasflaskens ventil automatisk for gassen.

3. Tæthedstester
For at kunne kontrollere tætheden i gasinstallationen i båden, skal der monteres en tæthedstester. Denne skal monteres efter regulatoren og i samme rum som gasflasken. Mindst én gang om måneden samt ved hvert flaskeskift skal gasanlæggets tæthed kontrolleres med tæthedstesteren. Dette gøres ved at trykke den røde knap i bund i ca. 10 sekunder. Hvis der findes utæthed i systemet, vil der komme bobler ud af røret i inspektionsglasset. Gasblus er naturligvis lukket.
Er båden bygget efter 1998 er den CE-mærket og er normalt monteret med en regulator med indbygget manometer og som skal testtest ved over en kortere tidsperiode at aflæse trykket før og efter.  Er trykket faldet ER der en utæthed.

4. Gasslange
Gasslanger skal være den orange DG-godkendte tykke lavtryksslange. Slangen passer på de godkendte tilslutningsnipler. Slangen spændes fast med et rigtigt gasspændebånd med skrue og gevind. Alternativt kan også anvendes færdige godkendte slanger i bestemte længder og monteret fittings. Der er ingen aldersbegrænsning som tidligere var gældende, men sørg for at slangen ikke påvirkes af lys og skift den ved mindste mistanke om nedbrydning af materialet og fittings.

5. Gennemføring
Kobberrøret skal være af en godkendt standard, og rørlængden må ikke overstige 9 m. Røret skal være ført i ét stykke fra gaskasse til stophane ved gasapparat. Gennemføringen af gasrøret fra gaskassen skal lukkes med fugemasse.

6. Kobberrør
Da kobberrøret udvider og trækker sig sammen alt efter temperaturen, skal der være en ekspansionssløjfe på røret. Denne skal sættes lodret, og røret holdes alle steder på plads af bøjler, som er gummibelagt, så slitage undgås. For op til 12 mm kobberrør skal godstykkelsen være min. 0,8 mm.

7. Tilslutning
Tilslutning af kobberrørets ender til stophane, tæthedstester og slangenippel skal ske ved brug af specielle gaskompressionsfittings, og husk der skal anvendes indvendige støttebøsninger for ikke at deformere kobberrøret.
A: Stophane, B: Omløbermøtrik, C: Skærering, D: Støttebøsning, E: Kobberrør.
Tilsluttes der flere forbrugssteder er dit anlæg ikke længere et simpelt anlæg, men betragtes som et såkaldt F-gasanlæg og som derfor kræver en aftale med en autoriseret VVS-installatør.

8. Stophane
Som en ekstra sikkerhed skal der monteres en stophane ved komfuret. Den skal være let tilgængelig, så der hurtigt kan lukkes, hvis gasapparatet er defekt eller ønskes afbrudt hurtigt ved evt. overkogning.

 

9. Tilslutningsslange
Forbindelsen til gasapparatet er vigtig, her benyttes altid den orange DG-lavtryksslange med gasspændebånd. Tilslutningsniplerne på stophane og komfur skal være ens.
F: Slangenippel, G: Gasslange, H: Spændebånd.

10. Gasapparatet
På gasapparatet kan der kun åbnes for gassen, når knappen holdes inde og drejes.
Efter ca. 10 sekunder med gassen tændt er “tændblussikringen” blevet opvarmet og holder åbent for gassen. Hvis flammen blæser ud under brug, bliver “tændblussikringen” kold, og der lukkes automatisk for gassen efter maks. 1 minut.

Montering af gaskomfur
Sådan skifter man det gamle petroleumsapparat ud med et nyt gaskomfur. Det kræver kun en lille ombygning af pantryet.
Hvis man sejler meget tur og specielt langturssejlads over flere dage, skal man vælge et komfur med ovn, frem for kun med gasblus. Ovnen giver mulighed for at bage brød og tilberede ovnretter eller stege en fisk.
Komfuret, der er valgt, måler 52 cm i bredden og indbygningsmål på 54 cm i dybden og en højde på 49 cm svarende til den plads, man normalt har til rådighed i pantryet.
Komfuret er i rustfrit stål og opfylder de nye CE-regler. Med sikkerhedsafbryder på alle blus, hvis flammen skulle blæse ud, vil den temperaturafhængige sikkerhedsafbryder automatisk lukke for gassen.
Ved indbygning af gasapparater og komfurer i både er der nogle sikkerhedsafstande fra flammen, som skal overholdes. Dette kan man læse mere om i brugsanvisningen, der følger med komfuret.

Et gammelt petroleumsblus kan være udmærket, men de kan være anstrengende at pumpe op, og hvis man laver meget mad i båden, bliver det væsentligt nemmere med gas. Petroleums- blusset og gaskomfuret er i samme bredde.

Her er der savet ud til komfuret. Lågen i venstre side gøres smallere, og skabet ud mod fribordet skal gøres mindre dybt, så der bliver plads til at komfuret kan svinge, når man laver mad med krængning på båden.

Der er taget noget af dybden på skabet ud mod fribordet, og krydsfinérplader er sat på ind mod skuffesektionen. Derefter er rummet blevet beklædt med brandsikre, hvide fiberplader, der er limet på med kontaktlim.

Beslaget, der skal holde komfuret, er skruet ind i siden med en 5 mm tynd teaktræsklods imellem for at give lidt afstand ind til fiberpladen. Ophænget er forsynet med en sikkerhedslås, så komfuret ikke kan hoppe af i høj søgang.

Inden man bygger om og installerer komfuret, skal man lige sikre sig, at der også bliver plads til, at man kan åbne ovndøren. Med en skyderigel kan komfuret låses i lodret position, så det holdes i ro, når det ikke anvendes.

Sådan gør man, hvis der konstateres utætheder
Det er vigtigt, at gasanlægget er tæt. Hvis man med tæthedstesteren konstaterer lækage eller man mærker gaslugt, skal man ikke bruge åben ild, lys, starte motoren eller tænde for elektriske instrumenter – men straks lukke for lavtryksregulatoren, der er monteret på gasflasken.
Flaskegas eller F-gas er usynlig og ca. 2 gange tungere end luft. F-gas danner sammen med luft eksplosive blandinger, såfremt gasmængden ligger mellem 1,5 og 9,5 % (rumfangsprocent). F-gassen er altid tilsat små mængder stærkt lugtende røbestof.
F-gas er også farlig ved store udslip, hvor den kan fortrænge luftens ilt. Så er der konstateret udslip af gas i båden, skal der luftes grundigt ud. Ved hjælp af en pøs eller håndpumpe (ikke elektrisk) kan man “øse” gassen ud fra bunden af båden, hvor gassen på grund af, at den er tungere end luft, har samlet sig. Utætheder kan findes ved at smøre med en blød børste lidt sæbevand på ventiler, samlinger m. v., idet enhver utæthed da vil kunne lokaliseres, når der kortvarigt åbnes for gassen.

Alternativt kan testvædske i spray-form købes i din bådudstyrsforretning.

Materialer:
Komfur, gasinstallationssæt, gasflaske, 9 mm krydsfinerplade, glasfiber, fiberplade, fugemasse, skyderigel, kontaktlim, vandfast trælim, skruer og lak.

Værktøj: Elektrisk stiksav med speciel klinge til fiberpladen, boremaskine, høvl, fil, smigvinkel, skruetvinger, almindeligt håndværktøj pensler og sandpapir.

 

Alternativer til gasapparater er kogeplader og komfur med diesel som brændemiddel fra producenten Wallas i Finland og som også sælges af Webasto, dog i eget brand.