Overalt i vores både er der benyttet ledninger/kabler for at få strømmen frem til diverse el-apparater, herunder belysning og instrumenter. Da vi normalt har 12 eller 24 volt installeret, er det måske i god ide at forsøge at beskrive strømføringen i din båd med noget du i forvejen er bevidst om, nemlig vandføringen rundt i en bygning.
Et sådant vandsystem består af et vandtårn som har opsamlet noget energi og et rørsystem som leder vandet og dermed energien frem til ”vandhanerne”.
Vandet suges op fra undergrunden til let højt beliggende sted og har her opnået en potentiel energibeholdning, som den herefter kan sende videre.
Vandet/strømmen til vandtårnet leveres af enten et 230/400V netværk fra land eller fra motorens generator.
Vandrørene fra vandtårnet flytter nu energien rund med et tryk som svarer til vandtårnets højde, altså tilsvarende den spænding du har fra dine akkumulatorer.
Tykkere vandrør giver mulighed for flere ampere, altså strømstyrke og højere spænding giver mere tryk på vandrøret.
Tykkelsen x trykket giver samlet den effekt du kan hente ud af systemet.
Så lader vi vandtårnet hvile i fred og går nu ombord i båden.
For det første er spændingen, som vi alle ved, meget lavere end de 400V og 230V vi har i vores huse.
Det betyder for mange, at de betragter 12 volts installationer som ufarlige, i modsætning til 230 volts installationerne.
12 volt betyder normalt ingen risiko ved berøring, men brandfaren er meget større, da det at fragte el-energi ved en lav spænding betyder en stor afgivelse af varme i ledningen.
Derfor fragtes store energimængder over land med mange tusinde volt for at nedsætte varmetabet og undgå meget tykke og tunge kabler for denne energitransport.
Årsagen hedder Ohm´s lov, som kan forklares således:
Loven har to ligninger, som hver især er gode at kunne:
E= I x R, E i volt, I i ampere og R i ohm.
Denne ligning kan benyttes til at finde modstanden i en given forbrugsgenstand, men som sejler er vi nogenlunde ligeglade med den oplysning, så denne ligning er ikke så væsentlig.
Den anden ligning er:
P=E x I, P i watt, E i volt (spændingen) og I i ampere (strømstyrken).
Det er til gengæld noget vi kan bruge, da effekten i watt på diverse enheder altid er opgivet, og da vi altid har de 12 volt, så er strømmen let at finde:
I=P/E (effekten i watt divideret med de 12 volt).
Et eksempel.
Et 12 volts køleskab bruger f.eks. 50 watt når det kører. Det medfører at strømmen er: I=50/12=4,167 ampere. Et tilsvarende køleskab til 230 volt ville give 0.22 ampere, derfor er der ikke tykke ledninger i vores huse.
Hvorfor skal vi i det hele taget regne ud hvad en forbrugsgenstand kræver i strømforbrug? – jo, det er ud fra strømmen, at vi skal dimensionere vores ledninger, og det er vigtigt, at disse kabler er kraftige nok.
Tynde kabler medfører, at forbrugsgenstanden ikke virker ordentligt – og i uheldigste tilfælde kan det medføre brand om bord!
Altså, vi vælger kabeldimensioner ud fra strømmen.
Her er et par tommelfinger tips:
2,5 mm² tværsnitsareal for 5 ampere op til en længde på 10 meter
6 mm² tværsnitsareal for 10 ampere også op til 10 meter.
Det er en god regel at overdimensionere ledningerne, idet man kan komme ud for, at man senere ønsker at tilkoble yderligere forbrugsting til samme kabel, og tænk lige på, at en enhed der er anbragt eks. 5 meter fra akkumulatorerne jo også har en 0 ledning, således vi kommer op på de 10 meter (0 ledningen skal have samme dimension som plusledningen).
Man kan med fordel anvende røde ledninger til plus og sorte eller blå til 0 volt – også kaldet minus.
Fastgør kablerne forsvarligt i båden, lad dem ikke passere varme eller skarpe genstande. Træk dem således at de ligger pænt, og ikke for stramt.
HUSK også at på et tidspunkt skal der trækkes 230 volt i båden, at disse ”farlige” kabler skal samles i sit eget plastikrør for ekstra beskyttelse og tillige således at man her har 230 volt løbende. 230 volt installationen henvises til særskilt info her i Sejlerhåndbogen.dk.
Alle ledninger skal naturligvis være fortinnede kabler for en langt bedre beskyttelse i et aggressivt miljø, som nu engang hersker ombord i en båd.
Nogle sejlere drager meget fejlagtigt paralleller til husinstallationer (230 volt) og med den begrundelse, at her belastes ledningsnettet langt mere end i en båd og her er ledningerne jo ikke særligt tykke.
Her bruges der 2.5 kvadratmillimeter kabel i væggene til stikkontakten og man kan jo sagtens tilslutte en stor varmeovn, uden at der er problemer med spændingen. Dette er også korrekt. Eksempel: Hvis vi belaster en stikkontakt med 50 watt, så går der kun en strøm på ca.: 0.22 ampere, altså forsvindende lidt i forhold til de 4.17 ampere i 12 volts installationer. Hvis belastningen er 2000 watt (varmeovn) så vil strømmen kun være på 8.7 ampere.
Desuden vil en spændingsreduktion på 2 volt i en 230 volts installationer ikke betyde noget, hvorimod det vil få stor betydning i en 12 volts installation.
Samlinger skal fortages med omhu og jeg anbefaler følgende teknik:
Kabler op til 6 mm2 kan foretages med de kabelsko vi alle kender, men gør dig selv den ulejlighed forinden at påsætte de her viste tyller, som på sigt giver en stabil og god forbindelse. Brug også gerne lidt syrefrit fedt for inden samlingen.
Dette giver i første omgang en lidt dårligere elektrisk forbindelse men til gengæld en beskyttelsen fra at luftens ilt, således at luften ikke oxiderer metalfladerne og derved på sigt giver en dårlig forbindelse.
Selv bruger jeg produktet Superlube, som har mange andre brugerområder og bemærk, at det i min verden er meget fornuftigt også at bruge det på batteriernes poler. Rens dem forinden og smør dette fedt på i et tyndt lag og påsæt så polskoene.
Når du skal i gang med de større kabler er det nødvendigt med et kraftigt presseværktøj til de store terminaler.
Mange udstyrsforretninger sælger i dag færdigpressede kabellængder, som vi anbefaler der som du ikke har et professionelt presseværktøj til rådighed.
Bemærk at samlinger her forbindes bedst med de her viste terminaler, enkeltvis eller som en samlet plus eller minusterminal.
