En kortplotter er en elektronisk enhed, der anvendes til navigering på søen og har sædvanligvis en integreret GPS-enhed.
Søkortdata via et memery kort med data fra de tidligere konkurrerende producenter C-map og Navionics.
C- map tilhører i dag Navico koncernen, med mærkerne Simrad, Lowrance og B&G.
Navionics er købt af Garmin.
Plotteren viser ENC sammen med skibets position, kurs og hastighed og kan muligvis vise yderligere information fra en radar eller fra en AIS modtager eller andre sensorer, som informationer fra din motor eller sende styresignaler til din autopilot.
Altså et rimeligt komplekst instrument.
Endelig kan den modtage data fra såvel ekkolod, log og vindinstrument.
Elektroniske plottere er af natur CPU (og GPU) intensive applikationer.
Kortplottere kan hente navigationssignalet (Galileo, GPS, GLONASS og WAAS.
Disse positioner udlægges på et elektronisk vektorbaseret søkort.
Kortopdateringer på dedikeret hardware har typisk skærmopdateringshastigheder fra 5 Hz til 30 Hz.
Noget navigationssoftware kan også køre sammen med standardcomputere og mobiltelefoner og tabletsystemer, som I-pad og fra Samsung.
De fleste avancerede systemer er dedikeret hardware.
Især når plotteren genererer tredimensionelle skærme, som bruges til fiskeri, kræves der betydelig processorkraft og hukommelse.
Som med alle marine systemer bruges kortplottere generelt ikke alene.
På kommercielle skibe er de integreret i et komplet system af marine instrumenter, der kan guide skibet under alle forhold.
Disse andre instrumenter inkluderer sonartransducere, integration med 2-vejs radiokommunikationsenheder og nødlokalisering (EPIRB).
Kortplottere kan være programmerbare og kan indstilles til at generere hørbare og visuelle alarmer under forhold såsom en potentiel kollision, der afviger væsentligt fra det planlagte forløb osv.
Når du står for at vælge din nye kortplotter har du givet en del erfaringer med den gamle, som før i tiden var styret af antal pixels enheder (tydeligheden) på skærmen, egnethed for direkte solskin og vandtæthed.
En stadig afgørende egenskab er størrelsen af skærmen og man bliver hurtig forvendt, så gå aldrig ned i skærmstørrelsen.
Placering af kortplotteren er også vigtig, da en finger touch skærm er følsom for vand og våde fingre og derfor kan give nogle store udfordringer ved en indsejling i hårdt og regnfuldt vejr.
Nogle af disse finger touch har også mulighed for betjening med taster og en sådan plotter er naturligvis at foretrække.
Plotterens alt afgørende tilslutning er de signaler som kommer fra et satellitsystem, som typisk er det amerikanske GPS og vel på et eller andet tidspunkt også det europæiske Galileo.
GPS modtagerdelen har gennemgået en fantastisk udvikling.
De første var blot et-kanals modtagere der samtidigt målte på omkring 5 satellitter. Senere skiftede man til 6 kanals parallel modtagere (de første AP/Philips plottere), senere så igen 12 og 16 kanals modtagere. Teknologien i dag er aldrig under 50 kanals modtager, som med det antal syntes uden for “rækkevidde” efter som der er mindre end 30 satellitter i det nuværende GPS system.
Årsagen til de mange kanaler er ikke blot en ultra hurtig opstart fra man tænder for sin plotter til man har den optimale positionsnøjagtighed.
Følsomheden er helt unik. Før skulle GPS delen sidder uden for båden og i dag fungerer det optimalt uanset placering, som vi også kender det fra vores mobiltelefoner.
Ønskes der yderligere stabilitet og nøjagtighed til GPS er det Galileo i Europa og WAAS i USA ?
Galileo er udviklingsprojekt i samarbejde med European Commission (EC) og European Space Agency (ESA), d.v.s. vi også her i Danmark er med til at betale til det.
Galileo er Europas eget og kommende globale navigations-system, hvis formål er at kunne tilbyde et meget nøjagtigt positioneringssystem under civil kontrol.
Det vil blive integreret med GPS og GLONASS, som er de to andre globale satellitsystemer i henholdsvis USA og Rusland, men som arbejder under militær kontrol.
Det er hensigten med det nye system, at en bruger med det nye Galileo system vil blive i stand til at få en positionsangivelse fra enhver satellit og enhver system-kombination – men nu får vi at se.
Ved at tilbyde dobbelte frekvenser som standard, vil Galileo kunne levere real-time positionsnøjagtighed helt ned til ganske få meter. Galileo vil kunne tilbyde stor stabilitet under de mest ekstreme omstændigheder og vil endvidere kunne informere brugeren inden for få sekunder om en satellit skule fejle.
Galileo vil betyde at det bliver muligt, helt sikkert, at kunne guide skibe, tog, biler og endog landende flyvemaskiner.
Den første eksperimentelle satellit blev opsendt i december 2005. Herefter opsendes op til fire satellitter pr. år for så endeligt engang at have systemet helt klar til brug.
I alt opsendes 30 satellitter (27 operationelle og 3 aktive reserver) som omkredser jorden i en afstand af 23.616 km.
To Galileo kontrol centre (GCC) vil blive implementeret på Europæisk jord. Data til disse kontrolcentre vil kommer fra et netværk af 20 Galileo sensorstationer (GSS) og som bl.a. vil synkroniserer tidssignalerne mellem jordstationerne og satellitterne.
I fremtiden vil Galileo også kunne tage sig af eftersøgning og redningsaktioner (SAR), baseret på det operationelle Cospas-Sarsat system. For at kunne gøre dette, vil hver satellit blive udstyret med en transponder, som er i stand til at transportere nødsignaler fra en brugers radiosender til et redningskoordinerende center på land. Samtidigt vil systemet kunne meddele brugeren der måtte være i nød, om at der er hjælp på vej, hvilket må være beroligende i en given nødsituation.
Når positionens nøjagtighed skal gøres bedre findes der to systemer til dette formål.
WAAS som det amerikanske system og EGNOS som er det Europæiske system.
Husk at deaktiverer dit WAAS system i din plotter i områder, hvor det ikke har dækning.
I GPS tidens barndom havde vi et system vi kaldte et differentialsystem, som ved hjælp af nogle landstationer kunne korrigere for de fejl en given satellit kunne komme ud med.
Satellitternes udsendelse af signaler kan forstyrres af atmosfæriske forhold eksempelvis forsinkes eller satellitten simpel hen er i stykker.
Disse landplacerede stationer kendte jo deres rigtige position og hvis de fik besked om at denne position pludselig var en anden var der jo noget galt.
Herefter kunne denne landstation udsende korrigerende positioner til de GPS modtagere som var i brug i deres dækningsområde.
EGNOS har overtaget dette system, som i princippet arbejder som det gamle differentialsystem.
EGNOS er Europas regionale satellitbaserede system (SBAS), der bruges til at forbedre ydeevnen for globale navigationssatellitsystemer (GNSS’er), såsom GPS og Galileo.
Det er blevet brugt til at yde sikkerhed for navigationstjenester til luftfarts-, sø- og landbaserede brugere over det meste af Europa.
EGNOS bruger GNSS-målinger foretaget af nøjagtigt placerede referencestationer, der er indsat i hele Europa.
Alle målte GNSS-fejl overføres til et centralt computer center, hvor forskellige korrektioner og integritetsmeddelelser beregnes.
Disse beregninger udsendes derefter over det overdækkede område ved hjælp af geostationære satellitter, der fungerer som en forstørrelse eller overlejring til den originale GNSS-besked.
Som et resultat forbedrer EGNOS nøjagtigheden og pålideligheden af GNSS-positioneringsoplysninger, samtidig med at den giver en vigtig integritetsmeddelelse om kontinuitet og tilgængelighed af et signal.
Derudover sender EGNOS også et ekstremt nøjagtigt universelt tidssignal.