AIS og transponder

AIS er noget af det vigtigste elektronik efter GPS og VHF teknologiens indførelse.
Vi har længe kendt funktionen af en radar, som stadig har sine meget berigtigede fordele og helt uundværlig i visse situationer.
Problemet med en god og brugbar radar har dog altid været prisen.
Derfor har jeg selv før i tiden brugt betegnelsen om AIS som fattigmandsradaren.
AIS startede med at være et solitært skærminstrument med en modtagerboks og en VHF antenne, hvor det engelske firma NASA først introducerede deres første prisbillige serier, først som 1-kanaler og senere som 2 kanaler.

Da søkortplotterne senere fik integreret visningen af AIS i søkortet var det et kæmpe fremskridt og senere også med typebetegnelser og i kombination med sin VHF kunne man kalde direkte fra det MMSI nr. som fremgik på skærmen.
Standard Horizon var også hurtige med at have AIS med ombord i deres VHF-radioer og med også indbygget GPS var det hele samlet i en enkelt enhed, om end skærmen var lidt lille for at se AIS positionerne.
Sikkerhedsrelaterede automatiske identifikationssystemer (AIS), der kræves på alle passagerskibe og skibe på 300 tons og derover hjalp også med til at at styre båden sikkert gennem trafikerede zoner, hvor disse store skibe derfor altid blev vist på plotteren.

AIS stopper ikke her .

Skibstrafiktjenester (VTS) går endnu længere som sikkerhedssystemer, idet de er analoge med lufttrafikstyringssystemers proaktive funktion.
VTS hjælper skibstrafikkontrol med at dirigere skibe i travle farvande.
Andre skibsbaserede sikkerhedsfunktioner til undgåelse af kollision er automatiske radarplotterhjælpemidler (ARPA), normalt en komponent i radarsystemet eller et tilbehør til det, og kombineret med radarsystemets input til plotteren.
AIS står for Automatisk Identifikations System og består af et system for de store skibe (klasse A) og til lystsejlere (klasse B) af en AIS modtager alene der viser de andre skibes position, kurs og fart eller af en AIS transponder / AIS tranceiver som både kan modtage AIS signaler men også sende info om din egen båd til de andre i nærområdet.

Er det en AIS transponder du har skal der også høre en GPS modtager til.
Denne anvendes til at lokalisere din båd som så afsendes via din VHF eller AIS antenne til de andre i nærområdet.

Om du vil bruge din eksisterende VHF antenne eller om du vil have en separat antenne til AIS er også noget du skal tage stilling til –
Der er mange gode argumenter for begge dele, men det gælder som hovedregel at få din VHF-antenne monteret så højt som muligt for bedst mulig rækkevidde.
Dette er specielt vigtigt hvis du vil anvende MarineTraffic, Vesselfinder eller andre apps der viser AIS information på en telefon eller tablet.
Du skal her huske at du skal være indenfor rækkevidde af de forskellige base stationer som modtager dit signal og sender det på nettet.
Der er stadig mange døde felter så du vil sagtens kunne opleve at din AIS transponder ikke “virker” i den henseende. Andre både i din nærhed vil dog stadig kunne se dig via deres AIS modtagere:
De fleste AIS transpondere sender kun med 2 watt, men flere typer går nu op til 5 watt!

AIS splitter, hvor du kan opsplitte dit signal fra VHF antennen op til også at modtage/sende dit AIS signal kræver lidt undersøgelse.

Før i tiden var der stort tab i en sådan splitter, men nye modeller er kommet til med et meget begrænset tab og en sådan splitter kan være OK for en motorbåd, som kun vil gøre brug af en enkelt antenne.
Mange sejlbåde vil med fordel gøre brug af 2 antenner. Den ene højt i mastetoppen for den gode rækkevidde og en anden på puspitten eller helt under agterdækket, som tager sig af AIS signalerne.
Fordelen kunne være ved mastebrud at have en reserve-antenne som hurtig kan tilsluttes VHF-radioen.
I dag har flere VHF radioer indbygget denne splitter, så derfor har denne løsning været populær, grundet en lille merpris og et splitter-tab på nul.

Om føje år tror jeg at også AIS transponderen vil blive langt mere udbredte.
Den vil give advarsel til andre skibe, også de store som næppe flytter sig, men måske kalder dig op over VHF radioen eller i det mindste tuder i hornet.
Ens familie har ofte glæde over at kunne følge med på de forskellige trafiktjenester og bliver det for meget kan man ofte sætte sin transponder i silent mode.