Bort set fra stjernenavigation er kompasset vel den ældste form for et navigationsinstrument og i min egen barndom og mange år senere, blot det eneste instrument i båden.
Kineserne siges at skulle være de første der opdagede, at et magnetisk objekt havde evnen til at stille sig i en bestemt retning, som hos dem var mod syd lige som vores kompas på den nordlige jordklode altid viser mod nord.
Sådan gør det stadig og det magnetiske kompas vender stadig mod den magnetiske nordpol, som i vores område kun ligger nogle få grader fra den geografiske nordpol og som indgår i vores fælles længde/bredde grads system.
Kompasset består af en magnetisk nål eller en kompasrose, som er ophængt så det uhindret kan dreje rundt i vandret plan.
Ulempen ved denne type kompas er at det kan påvirkes af andre, specielt jernkonstruktioner og det kan betyde at nordretningen kan flyttes og dermed give en forkert retning til et ønskes bestemmelsessted.
Omvendt kan det ved kraftig påvirkning fra eksempelvis en motor have den fordel at ved at bruge små metalkomponenter kan korrigerer påvirkningen fra den pågældende motor.
Små magneter som før hen altid fulgte med ved købet af kompasset.
Fluxgate kompasset.
Alternativt eller som supplement til det magnetiske kompas er det såkaldte fluxgatekompas som består af en massiv elektronisk sensor, som måler jorden magnetiske felt direkte.
Dette her indbyggede føleelement er fri for magneter eller roterende kompasrose og er meget populært i mindre skibe, men kræve så naturligvis er der er tilsluttet strøm til instrumentet.
Fluxgatekompasset indgår typisk når du køber en autopilot eller et helt vindinstrument system, men har som magnetkompasset, ikke helt de samme, men dog at de er følsomme for accelerationer og store krængninger.
Gyro sensoren er svaret på disse svagheder og indgår derfor også som en del af fluxgatekompasset eller kan tilkøbes som ekstraudstyr om du har købt en autopilot uden denne fantastiske enhed.
Jeg tror vi alle kender den situation at båden accelerere ned af den store bølge eller pludselig krænger meget i søen.
Opstår denne situation vil sensoren opdage det straks og fortælle autopiloten at den skal vente lidt med at korrigerer for denne fejl i kompasses og måske blot skal holde fast i roret ind til acceleration eller en hurtig krængningsbevægelse er ophørt.
Der er en nyere teknik som jeg stærkt kan anbefale.
SUPPLERENDE OPLYSNING:
Når et magnetisk kompas monteres i for eksempel et skot bør det langsomt køres i position, så man når at bemærke, om det bliver påvirket af et og andet i dets kommende nærhed.
Indeholder dit fluxgatekompas en gyrosensor skal det monteret i skibets midte og aksiale længdeplan og være lavtsiddende.
Søg gerne skibets tyngdepunkt.
Mange kompasset kan stadig repareres, men det betinger naturligvis, at det kan adskilles og om kompasvæsken kan efterfyldes via en der til egnet påfyldningsskrue.
Kompasset har en indbygget membran, som skal udligne trykket for temperaturændringer.
Start med at kontrollerer denne og om nødvendigt skal den udskiftes, hvis den da kan udskiftes eller stadig fås som reservedel.
Er membranen OK skal du efterfylde kompasvæsken.
Denne væske har til formål at dæmpe kompasrosens bevægelser og valget af væsken er ikke helt ligegyldigt fra kompas til kompas eller modelår.
Kompasvæsken består af såkaldte N-parafiner, som bl.a. findes i luftfri petroleum, men du skal her være opmærksom på disse parafiners såkaldte cloud point, altså hvor når paraffinerne begynder at udskille sig, som faste forbindelser.
Dette har betydning, hvis dit kompas skal anvendes ved frysepunktet, da det jo stadig skal kunne bevæge sig under disse lave temperatuer.
Opgaven er nu, hvor godt du kan fylde det op og helt undgå luftbobler.
Den avancerede måde er at udsætte det for et lettere undertryk i en 15-30 minutter, så luften kan komme helt ud, inden den sidste del af væsken fyldes på.
Alternativt må det gøres omhyggeligt og en lille injektionssprøjte anbefales.
Jeg har ofte læst, at man kan komme det i en fryser for inden, men det må være under forudsætning af, at væsken får et mindre volumen og fjerner vel ikke nødvendigvis nogle mindre luftbobler, – men jeg har selv ingen erfaring andet end at mit eget kompas har en boble om vinteren, men er væk igen om sommeren, så systemet med køleskabet er da værd at prøve.