Slanger til pantry og toilet

SLANGER
Lidt gode råd om slanger og fittings.
Specielt under vandlinjen skal man være ekstra opmærksom på slanger og fittings. Her er vores guide til hvad du bør kigge efter og hvordan du monterer.
Først og fremmest skal slangen passe på studsen og være trykket mindst lige så langt ind over studsen, som den er tyk. Det er ”god latin” at anvende to spændebånd til slanger, der er monteret på gennemføringer under vandlinjen.
Kontroller nu for alle tilfælde at der sidder en funktionsdygtig ventil i skroget for alle slanger som har udløb under vandlinjen OG altså også de afløb som kommer under vand, når din båd krænger ved sejlads med sejl.
Husk at kugle ventiler skal bruges minimum et par gange om året. Det hjælper dig ikke meget om du skal lukke for et afløb ved slangebrud og ventilen sidder fast.

Slangen skal være i god stand:
Nogle plastslanger har det med at blive hårde og kan knække, hvis de bliver udsat for stød eller tryk. Andre får en klistret overflade og bliver bløde og knækker sammen. Begge dele er tegn på, at det er ved at være tid for udskiftning.
Igen er det en god regel at anvende forstærkede slanger af den kraftige kvalitet under vandlinien.
Tænk over hvor meget materiale, der holder vandet ude og om slangens væg er tyk nok til at du føler dig tryg. Gummislanger holder bedst, men kan tørre ind og få enkelte sprækker i det yderste lag. Det er som regel tegn på at slangen er moden til udskiftning. Den kan også være klemt, så passagen er formindsket.
Specielt hvis der er stålspiral, kan det være vanskeligt at rette ud igen.

 

Vælg slanger til formålet:
Spiralindlæg bruges som forstærkning i mange slanger. Det giver desuden mulighed for at bøje slangen til en vis grad, uden at den klapper sammen.
Har du brug for skarpere vinkler på slangen, kan det med fordel udføres med metal /plast bøjninger eller formstøbte slanger.
Plastslanger med eller uden forstærkning er almindelige at anvende til afløb, læns og i nogle tilfælde også til vand-installationen.
Vil man undgå at ferskvandet smager af gammel gummistøvle, udskifter man plastikslangerne til fødevareslanger, der for øvrigt også tåler varmt vand og gør dig selv den tjenste at købe varmtvandsslange i rød og koldtvandsslangen i blå. Plastslanger med spiralforstærkning benyttes ofte til læns og påfyldningsslanger for vand og brændstof.
Bemærk at der findes specielle slanger til brændstof-påfyldning, som tåler benzinoler, der angriber almindelige slanger af plast.
Som brændstofslanger bør vælges NBR slanger med armering. De er godkendt efter standard A1 – ISO 7840, og lever op til Lloyd´s og gældende EU regler.
Til toilet installationer bruges extra gastætte slanger overalt, hvor der ikke er rent vand indeni. Så undgås lugten af offentligt toilet under dæk. En uafhængig laboratorieundersøgelse har vist, at de specielle sanitet/lugtfrie slanger er betydeligt tættere end andre kendte slangetyper.
Til skyllevand kan almindelige armerede plastslanger anvendes.
Husk også ”gastætte” slanger til udluftning på din holdingtank og monter et specialfilter, så bliver også naboen glad.
Kølevandsslanger bør være af forstærket gummi. Dels for at kunne holde til vibrationer og kemien, dels på grund af varmen, der udvikles i et maskinrum.
Det samme gælder brændstofslangerne. Er de ikke af det rette materiale, vil de blive opløst inde fra.
Gasslanger giver sig selv, vær omhyggelig med installationen og udskift dem hellere for tidligt end for sent, de bliver nedbrudt af ilt og sollys, hvilket vil sige, at de nedbrydes udefra.
Igen er det med at se efter små revner i yderlaget, og skifte slangen, hvis man er utryg ved det man ser.
Slanger med skarpe knæk, eller slanger der er klemt, er udsatte, og kræver særlig opmærksomhed. Er der revner i overfladen, eller er slangen ”faldet sammen”, så er den moden til udskiftning og ”slangeføringen” bør lægges om. Det er vigtigt, at slangen løber frit, så der ikke opstår knæk, trykskader eller skamfiling.

Slanger måles sædvanligvis stadig i tommer, som er