Bådens volt og amperemeter er meget nødvendige instrumenter.
CruzPro Voltmeter 3-Bank
V60 er et digitalt voltmeter for måling af op til 3 batterigrupper og med indbygget alarm.
Instrumentet er beregnet for spændinger fra 9,5 – 33VDC og leveres kalibreret med en øvre og nedre spændingsalarm opsat for hver gruppe.
Denne justering kan også foregå direkte fra instrumentets frontpanel.
Som alle instrumenter fra Cruzpro har dette også NMEA 0183 udgang for overførsel til andet instrument eller PC.
Baggrundsbelysning med 5 værdier.
Voltmeteret her (mærket med 5) er efter min mening det nok mest aflæste instrument. Hav altid et vågent øje med spændingen.
Under 12,1 volt skal batteriet genoplades og og når motoren kører skal spændingen gerne være omkring 13,7 volt vedligeholdelsesopladningen og over 14 volt når generatoren oplader dine batterier. Alle værdier ved en temeratur på 20 celsius grader. Tilsluttes plus og minus og vær opmærksom på at det så er ved tilslutningsstedet spændingen måles.
Amperemeteret her (mærket med 6) skal tilsluttes via en såkaldt shunt mærket 7 og måler din strøm hen over shunten. Bemærk at den her i diagrammet er holdt fri af starterens kraftige strømforbrug.
Amperemeteret beskriver den strøm som kommer fra generatoren (mærket 8) og giver en vigtig information om dennes effektivitet. Bemærk at effektivitet kan øges væsentligt ved at parellelkoble en moderne ladekontroller, beskrevet andet sted her i Sejlerhåndbogen.
Tankmåler og flowmeter.
Har du en indenbordsmotor i din båd har du også en indbygget tank og som sikker er gemt godt af vejen.
Afhængig af motorens størrelse kan du både have en eller to tanke, men fælles er, at det altid er rart at vide mængden af den til enhver tid værende dieselbeholdning.
Dette kræver en tankmåler eller flowmeter eller en kombination af disse to instrumenter, hvor flowmeteret mere anvendes for at økonomiserer med motorens brændstofforbrug, hvilket ikke er helt ligegyldig for den fisker, som skal en lang vej hjem fra Nordsøen og hvor det er godt at afstemme motorens omdrejninger med eventuelt modsø for derved at spare rigtig meget på dieselforbruget.
For alle os andre er det nok mere interessant, at vide hvornår tanken er tom, da det er med stor risiko at løbe tør, næsten uanset hvor båden måtte befinde sig.
Installationen af en brændstofmåler giver normalt ikke de store udfordringer, men jeg vil dog nævne dette ofte stillede spørgsmål.
Min tank er i rustfri stål og ikke forberedt for en tankmåler, – kan jeg bore et hul i tanken ?
Ja bestemt. Selv rustfri stål kan lade sig gennembore med et kopbor af god kvalitet.
Bor med meget langsom hastighed, brug godt med smøre/kølemiddel og en støvsuger til at suge spåner op med for ikke at de ender nede i tanken.
Om der ikke tilhører en gummi eller korkpakning kan du pakke efterfølgende tankgiveren med en polyurethan fugemasse.
Syntes du det gik let med dette hul og har mod til mere, vil jeg anbefale også at skære et større hul for inspektion og rensning af tanken.
Flere tanke er født med den tømningsskrue i bunden af tanken og nogen endog med en sump i bunden af tanken, hvor skidt kan aflejres.
Om tilfældet monter snarest en aftapningshane i stedet for denne tømningsskrue, dette giver langt bedre muligheder for at PLEJE din tank og dermed reducerer risikoen for opståelse af dieselpest.
Ved næste tankpåfyldning er det en god ting at aflæse en eventuelt timetæller og markere viserens position for både fuld og tom.
Husk at niveauet for TOM flytter sig i forhold til den søgang båden udsættes for og derfor kan det være med stor risiko, at sejle med en næsten tom tank.
Dette selv om at et sugerør fra tanken altid starter et stykke over bunden for ikke at suge eventuelt skidt op fra tanken.