Lægge til kaj og Prop walk

Den nok letteste havnemanøvre er at lægge langskibs til kaj og alligevel ser jeg mange (antagelig nysejlere), som gør denne manøvre sværere end nødvendigt.
Derfor vil jeg forsøge, at beskrive to meget nyttige forhold, som i praksis betyder, at du også helt uden besætning også kan lægge til kaj.
1. Anvendelse af bådens bevægelse alene kommende fra skruens omdrejningsretning.
Med min 40 år gamle, langkølede ketch har det altid krævet god plads at vende i havnen og jeg er meget bevidst om, at jeg vender bedre til bagbord på grund af, at min propel er venstregående.
Når propellen drejer rundt, bevæger bladene sig fra dybere vand til lavere vand og herefter igen til dybere vand og så fremdeles. Propellen giver en bedre fremdrift i det dybere vandlag end det øverste vandlag.
Propellen skubber også vandet ud til siderne, hvor toppen skubber den ene vej og bunden den anden.
Sammenfattende betyder det i praksis (se illustrationen), at hvis din propel som her er venstregående, altså roterende modsat uret når båden sejler fremad, vil bådens agterende trække sig til styrbord, når motoren sættes i bakgear (reversing).

Er du i tvivl om propelles og dermed bådens bevægelse ved bakgear, kan du blot kigge ud over bådens side og ved bakgear se til hvilken side båden bliver flyttet ud fra vandets bevægelse.

Benyt disse egenskaber når du skal ligge til kaj.
Når jeg skal lægge til kaj langskibs vælger jeg altid, at lægge min styrbords side ind mod kajen og jeg sejler typisk (om der er plads) ret mod kajen med ca. 90 grader og nogle få meter fra kajen, drejer sig skarpt til bagbord, således at stævnen glider tæt forbi kajkanten.
Herefter slås bak og styrbords agterende trækker sig derved ind mod kajkanten og er herefter klar til med blot en enkelt fortøjning, at blive fortøjret til min midtskibs fortøjningspullert.
Denne fortøjning strammes straks tot og med fenderne ude, ligger båden nu godt fortøjret langskibs.

2. Anvendelse af en midtskibspullert til fortøjning, som normalt anvendes til spring.
Ved langskibs fortøjning behøver du blot en enkelt fortøjning fastgjort til bådens midterste pullert eller klampe.
Dette er langt hurtigere og ikke mindst en fordel ved kraftig vind væk fra kajkanten. Husk bare at fendre ordentlig af i hele bådens længderetning.
Skal båden ligge over natten anbefales, at ombytte denne midtskibsfortøjning med både en for – og agterfortøjning og eventuelt at ændre  midtskibsfortøjningen til et spring, så båden holdes fri af kajkanten.

PROP WALK – hvad er det for noget.
Prop walk er meget nyttigt, også når båden skal lægges til kaj, som netop beskrevet, men er endnu vigtigere ved havnemanøvre, hvor pladsen er trang og dine havnemanøvre vil opnå et helt professionelt look til glæde for de altid mange øjne, der måtte beskue dine havnemanøvre.

At dreje en båd rundt med kun lidt plads i havnen.
Når en båd drejer, er det faktisk bagenden på båden der styres, fordi roret er placeret agterude.
Når en båd bevæger sig fremad, drejer den om et punkt omkring en tredjedel af afstanden fra stævnen, sådan omtrent ved masten.
Når du skal vende i smalle havneområder er det derfor vigtigt, at holde øje med din agterstavn, så den ikke trækker ud og rammer et eller andet utilsigtet (og måske dyrt).
Når du bakker, er dit omdrejningspunkt ca. en tredjedel fra agterenden.
Tænk på disse forhold, når du igangsætter Prop Walking.
Skal du svinge rundt i den smalle havn med en venstregående propel, sættes båden i fremdrift og drejes hårdt til bagbord.
Her efter sættes i bakgear og bådens agterende trækker nu til styrbord, som allerede er beskrevet.
Herefter igen frem til bagbord med ca. halv motorkraft og umiddelbart igen sættes motoren i bakgear og så fremdeles.
Du kan på denne måde næsten dreje båden rundt på stedet, helt uden brug af en eventuelt bovpropel og på denne måde flyttes kun  retningen af båden, medens bådens position næsten bevares, alt andet lige, så som påvirkning af eventuelle strøm og vindforhold.