Komforten ombord tager igen et hak opad, når det drejer sig om at holde varmen og man er vokset fra det med kærlighed og kildevand.
Ud over at tage noget varm tøj på er der virkelig mange muligheder og lad mig tage rejsen fra det billigste og mest primitive til den større investering.
Petroleumslampen.
Den elektriske varmeblæser.
Et pottefyr, såsom en Refleks olie ovn.
Et gasfyr eller bare det at tænde for gasblusset om gas haves ombord.
Varmefyr som dem vi kender det fra autobranchen.
Et såkaldt kineserfyr med varmluftindblæsning.
Mærkevarer som Eberspacher og Webasto.
Wallas varmluftfyr, som specielt er designet til bådbranchen.
Endelig de ”rigtige” helårsfyr som vi kender dem som villafyret og som både kan arbejde som varmluftsfyr og som vandbåren system med radiatorer eller en kombination af begge dele.
Dette valg er ikke medtaget her og jeg henviser til andet sted her i Sejlerhåndbogen.
Petroleumslampen.
I min første båd var denne lampe ombord og blev anvendt på de lidt kølige aftener og den gav både lys og varme. For den stadig meget udbredte Trawler lampe helt op til 800 watt med en 20 linjer brænder, som den originale lampe altid var leveret med.
Fordelen var billig i anskaffelse, strømløs og en udmærket lyskilde.
Bagdelen var en potentiel brændfare og at forbrændingen afgav en del vanddamp, som jo skulle bortledes fra kahytten.
Den elektriske varmeblæser.
Måske nok den mest udbredte varmekilde både som primær varmekilde, men også en hurtig aktiv varmekilde, der ofte kun behøvede at arbejde i nogle få minutter.
I de moderne keramiske varmeovne er sikkerheden høj og om der er plads på broens el-stander fungerer denne varme rimeligt godt og ukompliceret, men naturligvis kræver det, at båden ikke forlades.
Prisen pr. energienhed er rimelig og især når investeringen indlægges.
Pottefyret.
Måske det ældste fyr, hvis teknik vi har kendt helt tilbage til efterkrigsårene.
Fordele: Simpel teknik ved at noget dieselolie i en nøje afstemt mængde løber ind i bunden af potten og her afbrændes under tilførelse af luften fra det lokale, hvor fyret er opstillet.
Strømløst og fantastisk stabilt og ukompliceret.
Varmen afgives som konvektionsvarme, altså det følger de fysiske love, at den varme luft over fyret stiger op og bevæger sig hen under loftbeklædningen og efter afkøling falder ned mod dørken.
Der udover afgiver det en del strålevarme.
Bagdele: Ovnens virkningsgrad er dårlig, idet næsten 30% af varmen sendes ud gennem skorstene. Giver en dårlig varmefordeling i lokalet, varmt i toppen og koldt ned ved dørken. Optændingen kan give nogle luftgener og nogle partikler kan slippe ud til lokalet. Kan ikke arbejde under en konstant større krængning, som i en sejlbåd og endelig, at energien fra ovnen ikke så let kan videre-deles til bådens øvrige kahytter.
Men det er da muligt.
Gasfyret.
Gasfyret er i princippet forbudt i danske lystbåde, fordi der stilles meget strenge krav til installationen og dermed i praksis er uinteressant for den almindelige sejler.
Skulle man få overtalt en autoriseret gas og vandmester og fyret opfylder gældende CE bestemmelser vil jeg nu alligevel ikke selv have dette gasfyr ombord.
Gas er i min verden farligt at have ombord. Jeg kan acceptere gas til mit komfur, men så heller ikke længere og en gaskomfur må jeg gerne selv installere.
Skal jeg endelig bruge gas til opvarmning har jeg da engang i mellem blot tændt for komfuret og derved fået en hurtig opvarmning, men igen under udskillelse af en større mængde vanddamp til lokalet.
Forbrændingen af gas på denne måde er til gengæld ren og teknisk uproblematisk.
Varmluftfyret.
Disse fyr er de mest udbredte varmefyr til både.
Udgangspunktet for disse fyr er autobranchen. Disse fyr er derfor konstrueret til at arbejde under en kortere tidsperiode, hvor en bilejer gerne vil komme ud til en opvarmet bil, smide jakken og sætte sig ind i skjorteærmer.
En af de mange versioner af de såkaldte kineserfyr
Originalerne Webasto og Eberspachers produkter opfylder med garanti de CE-krav som producenten mener er gældende for produktet, men om de skal koste x kroner mere end et kopiprodukt vil jeg ikke her forholder mig til og har heller ikke undersøgt det nærmere.
Disse varmere har derfor to problemer. Dels at de ikke har så lang en levetid i en båd, som anvender dem på en noget anden måde og dels fordi disse varmere arbejder under betingelse af en tilstrækkelig mængde strøm (læs høj spænding).
Alene det at varmerens udstødning er konstrueret til at vende nedad (mod kørebanen) og ikke opad, som normale varmere gør og som derfor bedre følger de fysiske love.
Fordelene ved disse varmere er at de er prisbillige, da de er produceret i et meget stort antal og kan serviceres over alt i verden.
I dag er der sket det yderligere, idet teknikken er kendt og veludviklet, at også disse bilvarmere er blevet attraktivt for kinesiske producenter, som først har kopieret en russiske kopi af Webasto og så senere igen har kopieret kopien fra Rusland.
Du skal være opmærksom på at disse kopier fra Kina nok har fået sat et CE-klistermærke på varmeren, men måske ikke i praksis lever op til disse krav.
Eksempelvis er der i en finsk undersøgelse fundet asbestholdige pakninger, som i mange år har været forbudte at bruge, tillige med nogle sikkerhedskomponenter er fjernet i forhold til de originale produkter fra Europa.
Jeg nævner disse ting her, som hverken skal nedgøre disse produkter eller skræmme dig væk fra et muligt køb, men blot nu er nævnt til orientering.
Valget er derfor dit eget efter en nærmere undersøgelse af produktet i øvrigt.
Wallas varmere.
Disse varmere produceret i Finland og er i sin tid udviklet af ingeniør Wallas og har aldrig været udviklet til autobranchen.
De anvender en helt anden brænderteknik, en såkaldt laminarforbrænding, som i store træk kan sammenlignes med et stearinlys eller den flamme som findes i en Refleksovn.
Skorstenen er i toppen af brænderen og strømforbruget er meget lille og varmeren kan arbejde helt ned til under 10 volt. De er udført i metallerne rustfri stål og eloxeret søvandsbestandig aluminium og har desværre en prisklasse, som derfor ligger i den høje ende for dette marked af varmluft-varmere.
De er konstrueret som en opvarmningskilde, der skal arbejde over lange tidsperioder, modsat bilvarmere som derfor normalt oplyser om max. arbejdstid.
Sammenlign selv de mange muligheder, stump for stump og prisen op mod deres egenskaber og levetid. Det er dit valg, som jeg ikke her kan hjælpe dig med uden at få skyld for både det ene og andet.
Endelig vil jeg her afsluttende nævne lydniveauet for disse mange energikilder. Et pottefyr er helt støjsvagt, hvorimod disse varmluftfyr godt kan virke støjende fra varmlufts-indblæsningsdelen. Endelig udsender nogle også støj fra fyrets udstødningsdel.
Støj fra varmluftsfyr kommer særligt fra luftindblæsningen af det varme luft og som med nogle specielle lyddæmpende slanger kan dæmpes, men naturligvis aldrig kan komme ned på det niveau, som vi kender fra radiatorvarme, altså cirkulation med varmt vand, som i et helårsfyr. Se min omtale om disse helårsfyr her på Sejlerhåndbogen, andet sted.