Bådens nødudstyr

Skal det at købe redningsflåde i Danmark alene være et spørgsmål om tillid ?

I Danmark er der desværre stadig ingen endegyldige klare love, regulativer eller specifikke krav til godkendelser af redningsflåder. Hvis man skal købe sig et par sejlerhandsker er der et krav om at de skal være CE godkendte ligesom stort set alle andre varer. Dette gælder bare ikke for redningsflåder til de danske lystbådssejlere.
Dette betyder usikkerhed hos mange sejlere om hvilken redningsfåde de skal vælge og ikke mindst et ønske om flere oplysninger om hvad de forskellige betegnelser betyder for det rette valg af redningsflåde.
Hvis man søger hjælp hos bådmagasiner eller på nogle hjemmesider øger dette blot forvirringen hos den enkelte sejler. På nogle hjemmesider hvor der også sælges redningsflåder bliver der ofte anvendt vendinger som “godkendte redningsflåder” uden at det er nærmere præciseret hvad det er de er godkendt til.
Andre steder er det så grelt at der skrives “opfylder SOLAS krav til opdrift for de nævnte antal personer”. Ja en redningsflåde kan vel forhåbentlig flyde hvis der er 4 personer i den og det er en 4 personers redningsflåde, men at skrive at den opfylder SOLAS krav må siges at være en tilnærmelse, ligesom det hurtigt kan misforstås og give et fejlagtigt indtryk af, at den er godkendt efter de skrappeste normer inden for søsikkerhed til den professionelle skibsfart.

I Danmark er det at købe en redningsflåde derfor ikke blevet nemmere for den danske lystsejler, sammenlignet med flere andre europæiske lande. Vi har i mange år haft faste regler om hvilke krav en redningsvest eller andet bådudstyr skal opfylde, men når en sejler skal købe en redningsflåde er der ikke megen hjælp at hente.
I princippet kan enhver person i Danmark importere en redningsflåde, der blot ligner en redningsflåde og fra en tvivlsom producent i den store verden, herefter putte den i en kasse og lade den aktivere af en tilfældig dims – uden at samme person kan gøres ansvarlig overfor blot rimelige mindstekrav fra de respektive myndigheder i Danmark.
Et par sejlerhandsker skal CE mærkes ja, men ikke en redningsflåde, med mindre den da mere ligner en almindelig gummibåd, for så er der her klare EU regler på dette område.
Da der ikke er megen hjælp at hente fra de offentlige Danske myndigheder, må svaret på dette indlægs overskrift derfor desværre være bekræftende dvs. et spørgsmål om tillid.
Sejlerne i Danmark må derfor indtil videre stole på sig selv og vores supplerende råd må derfor indtil videre være følgende:

Råd nr 1:
Gør dig bevidst i hvilket område din redningsflåde i givet fald skal anvendes.
Er det i de indre danske farvande, hvor et ophold i redningsflåden må forventes at være kortvarigt eller skal båden bruges hele året rundt, hvor vandtemperaturen i specielt vinterperioden er lav.
I første tilfælde kan flådens indhold reduceres betydeligt, såsom fjernelse af drikkevandsbeholdning, medicinkasse eller håndblus. Endvidere behøver flådens udstyr måske heller ikke indeholde udvendig og/eller indvendig belysning.
I andet tilfælde, hvor flåden skal benyttes i kolde farvande, er det vigtigt at den har isoleret bund eller bedre en dobbelt bundseksion med mellemliggende luftlag og/eller er udrustet med specielle varmetæpper i udstyrspakken.

Bemærk at EU normerne ISO 9650-1 og ISO 9650-2 er meget forskellige.
ISO-9650-1 er den højeste sikkerhedskategori, som bl.a. betyder at den skal have isoleret bundsektion og flåden skal opblæses også ved temperraturer ned til minus 15 graders frost.

Råd nr 2:
Køb en redningsflåder fra en producent der i det mindste er ISO9001 certificeret og forhør dig om producentens hjemland og ikke kun importørens navn her i Europa.
ISO9001 er ikke som mange tror et spørgsmål om høj kvalitet, men mere et spørgsmål om at producenten har orden i sagerne og dermed også i udviklingsafdelingen, indkøb, produktionen og i kvalitetskontrollen mm.
Producenten kan godt levere en god kvalitet, men også en dårlig kvalitet, men sikkert er det, at “kvaliteten” hver gang er den samme.
Kvaliteten er herefter op til den enkelte sejler at afgøre, hvilket naturligvis kan være en meget svær opgave for den almindelige sejler, hvorfor oprindelsesland kan være til nogen hjælp.
Kan du ikke få oplyst flådens oprindelsesland, indikerer redningsflådens materialevalg og samlinger oftest, at den er produceret i fjernøsten.
Om materialet er neopren (syntetisk gummi) er flåden altid håndlimet, dels fordi arbejdslønnen i eksempelvis Kina er billig og dels fordi dette materiale ikke kan højfrekvenssvejses, som man i dag normalt gør i den vestlige verden.
Eneste undtagelse er os bekendt SOLAS godkendte redningsflåder fra VIKING, som produceres bl.a i Danmark, hvorimod redningsflåder til lystbådemarkedet (herunder ISO9650-1 og 2) er fremstillet i Tailand, men sandsynligvis under kontrol fra VIKING i Danmark.

Heldigvis er den ultimative brug af redningsflåder meget sjældne, fordi sejlere generelt er meget ansvarsbevidste og derfor ofte har taget en eller anden form for søfartsuddannelse, enten gennem de mange navigationsskoler eller via det sociale netværk og de uddannelsestilbud, der er i de fleste sejlklubber.
Desværre opstår situationen alligevel hvert eneste år og det er så her at redningsflådens stabilitet i produktionsteknisk henseende, bør komme ind i billedet.
Sagt på en anden måde har du kun et skud i bøssen eller på den mere direkte måde, du og din familie har kun eet liv.
Derfor skal redningsflåden virke første og forhåbentlig eneste gang.
Husk også – at hver gang en producent øger udstyret eller forbedrer designet er det samlet set et spørgsmål om primært at forøge sikkerheden.

Dette er blot ikke altid det samme som at den dyre redningsflåde nødvendigvis er en mere sikker redningsflåde.

Råd nr 3:
Er du i tvivl om de ovenstående to første råd, må du tage en samtale med en kompetent forhandler af redningsflåder og er du forsat i tvivl, bør du købe en redningsflåde der opfylder de regler der er foreslået af EU og om hvem du kender producentens hjemland og godkendelse af anerkendt kvalitetsinstitut.
I EU har man således allerede gjort et godt stykke arbejde til fremme af sikkerheden for de mange lystsejlere, ved at foreslå krav til redningsflåder til lystbådsmarkedet og for også derved at forhindre import fra visse tvivlsomme producenter i den store verden.
Desværre mangler vi endnu et initiativ fra de danske myndigheder.
Derfor – hvis du vil være helt sikker, vil vi foreslå dig at købe en såkaldt ISO9650-1 redningsflåde der er en højere kategori end ISO9650-2 .
F.eks. skal en kategori 2 ikke have selvoprejsende tag, isoleret bund og ej heller have et opblæsningssystem der virker under frysepunktet – men flere kategori 2 flåder opfylder alligevel også disse krav.

Håber at ovennævnte råd har hjulpet dig videre i det for dig bedste valg.