Så kom tiden til at skifte en gammel dæksluge fra Lewmar og som med tiden var krakkerleret i overfladen og yderligere trækte til at få udskiftet tætningslisten.
Fordelen her er at du kan bestille næsten alle reservedele, når du kender lugens artikel nr., som normalt findes i selve glasset, lidt gemt under tætningslisten.
Om du ikke kan finde artikel nr., kan det dog bestemmes via kataloget, at lugen havde art. nr. 39930030 med udskæringsmålene 32,7 x 45,7 mm.
Efter at have afmonteret lugen fra dækket, er den første egenlige udfordring, at adskille lugens overdel.
På denne Lewmar udgave gøres dette ved at skrue de to messingdimser ind mod hinanden (normalt gevind) og som herefter løsnes og udtages.
De to sorte plastikdyler trækkes mod hinanden og så er hængslet frigjort.
Overdelen består af to halvdele og hvor du først fjerner skruerne og herefter spænder lugen op i glasset (som jo skal skiftes) og trækker rammerne fra hinanden.
Hvis du ikke bare vil bestille nyt glas og tætningsliste hos din lokale udstyrsforhandler kan du vælge at udskære et nyt stykke polycarbonat eller akryl og genbruge den gamle tætningsliste.
Bemærk at original-glasset her er 8 mm med en 4,5 mm udfræset reses, således at glassets overdel flugter med overkanten af rammen.
Du kan evt. vælge at se bort fra denne reses og indlægge et nyt stykke polycarbonat uden denne reses og leve med lidt vand på lugens overdel.
Om du genbruger tætningslisten, kontroller den for skader og hvis OK, rens den grundigt og smør den godt ind i siliconefedt inden gen-monteringen i rammen.
Endelig her til slut en meget lille, men også vigtig detalje.
Bemærk dette lille hul her markeret med en blå pil, som skal vende væk fra hængselsiden, da den luft der fortrænges, når lugen lukkes kan slippe ud her gennem hullet.
BEMÆRK: Lewmar Lugens artikel nr. kan aflæses her langs tætningslisten.
Vælger du alligvel, som nok de fleste sejlere gør det, at købe en ny luge, skal det bemærkes at de dansk fremstillede Moonlight luger er et godt alternativ til Lewmar.
Det gælder i så fald om at finde en luge med tilsvarende udskæringsmål, men også vigtigt her, at vælge den samme radius på lugens hjørner, som desværre altid er forskellige på disse to fabrikater.
Det er altid bedst om lugens udskæringsmål skal udvides lidt i det tilfælde du ikke kan skaffe en luge med de helt samme dimensioner.
God fornøjelse.