21/06/2021

Er det farligt at sejle i tordenvejr ?

Ja det er farligt, men risikoen for et lynnedslag er ikke større på vandet end på land. En tordensky kræver afladning hvad enten den hænger over land som vand.

Vi har alle hørt om situationen, at sidde i en bil i tordenvejr, som måske nok er et relativt sikker sted at opholde sig i, som var det i Faradays bur og ikke som mange tror, fordi bilen står på fire gummihjul.
Egentlig er det den situation som du bør opnå når du er til søs og tordenskyen er lige over dig.
Afstanden måles i tiden fra du ser lynet og hører lyden, idet lyden bevæger sig med 300 meter i sekundet og derfor er ca. 1 km borte efter 3 sekunder.
Du bør derfor om det er muligt opholde dig i kahytten og ikke være i kontakt med ledende materialer og slet ikke masten eller dennes rig.
Det er masten der først kommer i kontakt med lynet og denne kæmpe energimængde skal derfor hurtigst ledes uden om bådens egen masse og føres til havet.
Om masten står på dækket tror jeg selv på, at det kunne være en fordel at påsætte et par startkabler mellem bådens topstag og vandoverfladen.
Før i tiden solgte vi et lynafleder-sæt bestående af 4 wire-stykker med en klemme i den ene ende, men et eller to sæt startkabler kan jo have den samme effekt og så kunne de måske også gøre gavn på anden måde.
Uanset hvor du er – på vandet eller på land – er det farligt, fordi din båd måske netop er det højeste punkt.
Tordenvejr er IKKE noget man skal spøge med så sejl aldrig ud om dette varsles.

Endelig skal også nævnes, at tordenskyer kan give rigtig meget vind og søen kan rejse sig på få sekunder, så reb ned eller på anden måde være forberedt på et pludseligt vejrskift.