Ny bordplade i kabyssen

Jeg har altid undret mig over, at en båd som en Nauticat har fået monteret en bordplade, som bevares, er meget praktisk, men som langt fra følger det øvrige træværk i båden.
Da jeg opdagede at det var rimeligt nemt at skifte denne “praktiske” bordplade fra 1979, tog det ikke meget tid om at beslutte, at nu skulle den kabyssen opgraderes.
Samtidig ville jeg sløjfe den ene håndvask til fordel for mere bordplads og endelig skulle et af de dybe skabe kunne tilgås også fra oven og på sigt måske ændres til en ekstra køleboks.
Resultatet (syntes jeg selv) blev godt og som blev en mahogniplade fra Jem og Fix og som jeg beholdt i sin fulde bredde 61 cm.
Den fik først et tyndt lag bejse fra International, påført med pensel og straks trukket ud med en klud, så at bejsen blev udlagt ensartet.
Efterfølgende 3 x klar lak og 2 x mat lak fra Epifane. Naturligvis med en fin mellemslibning.