Generel information om autopiloter.
Når du skal ud og investere i en autopilot er der to vigtige ting som skal afgøre dit valg.
Hvilken type styring har din båd.
Under hvilke betingelser skal autopiloten kunne fungerer, herunder især under hvilke slags vejrlig og størrelsen af den båd som skal styres.
1. Hvilket styresystem har din båd ?
Det nemmeste og billigste styresystem for montering af en autopilot er om din båd styres ved hjælp af et hydraulisk styresystem, da der her blot skal indskydes en hydraulikpumpe.
Du skal her blot vælge, hvor på systemets hydraulikslanger/kobberrør pumpen skal tilsluttes ved hjælp af to T-stykker, som skal forbindes til hydraulikpumpen via to hydraulikslanger.
En tredige hydraulikslange (returløb) skal føres den længere vej fra pumpen ved roret op til rorets/rat hydraulikpumpe.
Herefter skal du vælge hvilken autopilot (hele det elektroniske system), der skal kunne aktivere hydraulikpumpens rotation og dermed bådens bevægelser efter en given kurs ved at dreje til styrbord eller bagbord.
Under tiden kan det anbefales at udskifte det eksisterende mekaniske styresystem til et hydraulisk styresystem, da det samlet set både kan være en billigere og bedre løsning.
Lidt mere besværligt er det, når autopiloten skal arbejde med et mekanisk styresystem, f. eks. hvor styrefunktionen overføres fra rat til ror via et kabel eller båden styres ved hjælp af et wiretræk eller ved faste aksler og stænger, som i de mange moderne konsolstyringer.
Ønsker du at beholde dit mekaniske styresystem skal du montere en kraftenhed, som autopiloten (indbygningspiloten) kan sende strøm til for at bevæge kraftenheden og dermed dreje roret fra side til side og her er mulighederne flere.
Her skal blot nævnes disse nedenstående eksempler:
Elektrisk motor kombineret af et kædetræk og tandhjul påsat et eksisterende styrestangssystem.
Rotationsdrev: Til kæde- og kabelstyresystemer (kabel- og stangsystemer som Edson og Whitlock pedestals). Kan kræve valg af et tandhjul blandt størrelser inklusive tandhjul med 13, 15, 17, 19 og 25 tænder.
Kombinationen af en motor og et kabel af en given længde.
Elektrisk motor integreret i en hydraulisk enhed og som via sine to hydraulicslanger bevæger en hydraulisk pumpe (aktivator).
Dette er det kraftigste system, hvis man både ønsker sig høj driftsikkerhed og hurtighed, men på bekostning af et højere lydniveau og lidt større modstand ved manuel styring, når autopiloten er stillet i sin standby f
Hydrauliske drev: Bruges til både med hydrauliske styresystemer. Vælg den rigtige hydrauliske drivenhed baseret på kapaciteten (i kubikmeter) på din hydrauliske styrestang.
2. Under hvilke betingelser skal din båd styres ?
Har din båd ratstyring kan valget være mere kompliceret alt efter dine ønsker om hvor pålidelig din båd skal styres af autopiloten.
En autopilot er ikke bare en autopilot. Nogle autopiloter er blot en hjælp til styringen og andre er en autopilot, som når den skal tage over, altid vil holde skibet på rette kurs og til med under næsten alle tænkelige vejrforhold.
Har din båd en rorpind, som almindeligt på mindre både, kan du med fordel vælge en såkaldt tillerpilot/rorpindspilot og her vælge én af de sædvanligvis tre forskellige størrelser, som tilbydes af henholdsvis RAYMARINE og SIMRAD.
Vil du have mere komfort og sikkerhed i din styring kan du vælge at udskifte det mekaniske styresystem og herefter montere en autopilot med hydraulisk pumpe, hvor udvalget er noget større.
Skal autopiloten styre en sejlbåd (mellem 30 – 40 fod) på et jævnt godt niveau, dvs. ikke under dårlige vejrforhold, såsom større bølger og ikke mindst i kraftig medsø, står valget igen mellem Raymarine og SIMRAD’s ratpiloter og det er normalt kun et spørgsmål om dagsprisen for valget af piloten.
Er din båd større end 40 – 45 fod og/eller du ønsker din autopilot skal kunne fungerer under selv de værste vejrforhold, bør valget være de såkaldte indbygningspiloter og her er udvalget af autopiloter ganske stort.
Disse autopiloter består grundlæggende af følgende enheder:
Computerenheden (hjernen) hvor strømforsyningen tilsluttes og hvor systemets øvrige enheder udgår fra.
Kompasset er den vigtigste del af en autopilot. Den nøjagtige kurs er altafgørende for styringen. I dag er analoge kompasser afløst af en digital version, som i sig selv ingen bevægelige dele har. Kompasset påvirkes af både jordens vandrette og lodrette magnetfelt og stærkest desto nærmere du er til nord og sydpolen. Holdes kompasset roligt og parallelt med jordens overflade og nær ved Ækvator, påvirkes det kun af den horizontale magnetkraft, men er det i bevægelse og nær ved polerne bliver det også påvirket af den vertikale (lodrette) magnetkraft og det kan give nogle fejlvisninger med hensyn til den nøjagtige retning mod en af polerne. Det såkaldte moderne flushgatekompas skal derfor i dag været tilsluttet en teknik der også måler bådens acceleration og krængning for at give den korrekte retning mod målet.
Rorindikator som fortæller computeren rorets position.
Gyro censor (normalt ekstraudstyr), som måler bådens krængning og acceleration fortæller computeren, hvis ex. accelerationen er meget stor og med deraf følgende fejl i kompassets kursangivelse, at denne måske skal vente med at korrigere kursen.
Vi kender alle situationen, at skulle holde kursen på vej ned af en kraftig medsø.
De fleste af os fastholder nok rorets position og venter til båden er i bølgedalens bund med at korrigere efter den fastlagte kompaskurs.Den mekaniske del (den der fysisk flytter roret), som kan være een af ovenstående 4 muligheder, alt efter dit styresystem.
Af ovennævnte enheder er computerdelen naturligvis en vigtig del og det er her væsentligt, hvilken strømstyrke (max. ampere) som kan trækkes direkte gennem computerdelen, samt hvilke tilslutningsmuligheder der findes, såsom NMEA indgange fra evt. GPS eller kortplotter for styring efter indlagt rute eller mod et givet waypoint.
For sejlbåde kan de også være interessant at computeren kan styre efter en given vindretning fra din vindretningsmåler.
Lidt for ofte reklameres med at autopiloten gør det hele automatisk.
Dette er næsten altid tilfældet for en billig autopilot, men spørgsmålet er samtidigt om denne automatik også er god nok til at klare alle typer både og under alle vejr og fart forhold.
Dette er ikke altid tilfældet, så derfor kan de bedre autopiloter, foruden at du kan vælge at anvende det fast indlagt styreprogram, også fravælge dette ”forslag” og at du selv fortæller din autopilot bådens totalvægt, fart, følsomhed af rorets bevægelser og meget, meget mere.
Bliver autopiloten justeret korrekt om den da overhovedet kan justeres, vil du fremover kunne stole på din pilots styreegenskaber også under de værste vejrforhold og det er måske netop under disse ekstreme forhold du og din besætning behøver din autopilot aller mest.
Brug din autopilot til båd sikkert, lige som du ville forlange det af et ekstra besætningsmedlem når styringen skal overtages.
Sørg for, at alle dine besætningsmedlemmer ved, hvordan man deaktiverer autopiloten (f.eks. ved at trykke på den røde STANDBY-tast på Raymarine-enheder).
Vær opmærksom på, at enhver autopilot kan fejle, sandsynligvis på det mest ubelejlige tidspunkt, f.eks. når du er inde i en smal kanal.
Autopiloter kan være udsat for interferens fra en transmitterende SSB-radio, for eksempel, hvilket kan få din båd til at udføre en ændring i kurs.Vær altid årvågen, så du kan være sikker på der ikke opstår uventede ubehagelige situationer.
God fornøjelse.
