Jording af installation

JORDPLADER PÅ BÅDEN

En god jordforbindelse kan hindre tæring i motor, køl og bundfittings, og sikrer samtidig brændstof påfyldningsstudserne, mod statisk elektricitet.
Jordforbindelse vil, på land, blive foretaget med et ”jordspyd”. Vil man skabe jordforbindelse på søen, kræver det en jordplade, der monteres på ydersiden af skroget, under vandlinjen.
Motorblokke, kølbolte ol. er ikke velegnet til jordforbindelse fordi elektriske forbindelser, vil sætte gang i galvanisk tæring.
Det er vigtigt, at man ikke ”jorde” aktive (sender navigation osv.) med passive (tanke, gennemføringer mm.), på samme jordplade. Forbindelserne skal trækkes direkte fra emnet til jordpladen, og må ikke samles, med andre forbindelser undervejs.
Forbindelsen udføres af kabel på, ikke under, 4 kvadrat. Eller af kobberbånd. Tjek evt. brugsanvisningen for instrumentet, om der er krav til kabel dimensionerne. Jordpladerne fås i 1, 1,5 og 3 kvadratmeter.
Pladens størrelse, er afgørende for hvor meget der kan forbindes. Man kan vælge, at montere en almindelig kobberplade, eller man kan montere en specielfremstillede jordplade, der er opbygget af kugler. De giver en stor overflade på meget lidt plads, fremstilles i 1 – 1,5 og 3 kvadratmeter, og er som skabt til mindre fartøjer.
Skal du forbinde gennemføringer, påfyldninger, tanke til jord skal du anvende en jordplade, på ca. 1 kvadratmeter.
Skal du forbinde VHF antenne og sender, radar, kortbølgesender, SSB radio, vejrfax, mobiltelefon, invertere, generator, instrumenter tv, ol. skal der minimum anvendes 3 kvadratmeter jordplade, hvortil der lægges 3 kvadratmeter for hver 100W senderne anvender og generatorerne producerer.
Husk at der ikke må være forbindelse mellem de to grupper.
Tænker du på lynafleder, foreskriver fabrikken en separat jordplade på 1 kvadratmeter, forbundet til en lynafleder, der er højt placeret.
Forbindelsen skal være med meget kraftige kabler, der er trukket i god afstand fra de øvrige installationer.

Jordpladen her over erstatter en stor kobberplade, som stadig kan ses på fiskekuttere.
Til højre den typiske størrelse på en zink-saver, som absorberer en eventuelt lille spændingspotentiale mellem landjorden og bådens jordplade eller en nabobåd uden jordtilslutning.

For at du overholder de nye CE-standarder som f.eks. EN ISO 13297, skal du montere 230 volts ledningens jordledning til bådens minusforbindelse og som igen forbindes til bådens skrog/anoderne osv.
Dette sikrer dig, at eventuelle 230V fejl vil aktivere et RCD relæ på båden eller bådbroen og som i givet fald kan redde dit liv. Dette kaldes tidligere for et HPFI-relæ og endnu før et HFI-relæ.
Men forbinder du båden til landstrømmens jordledning bliver din båd også forbundet med mange af de øvrige både i marinaen.
Dette resulterer i to nye og større problemer.
For det første kan enhver forskel i spændingen på enhver jord i marinaen resultere i kraftig tæring på dine anoder i bedste fald og i værste fald bådens ædlere dele, såsom propel og skrueaksel.
For det andet, – hvis du har en anode på din båd og båden ved siden af dig ikke har, skal din båd beskytte alle andre både, hvilket resulterer i en kraftig tæring af dine egne anoder.
Løsningen er enten, ikke at forbinde din båd til landjordens jordledning (med den risiko der ligger i det)  eller også skal du montere en såkaldt zink-saver.
En zink-saver udligner et spændingspotentiale mellem jordforbindelsen på land og bådens eget jordplan og sikrer dig også at din 230V installation den gældende CE standard, som er et krav for alle både bygget efter 1998.

Nedenstående illustrationer viser lidt mere simpelt,  problemstillingen om jording af din båd.
Til venstre er begge både forbundet med 230V delens jordledning på land og giver derfor ikke problemer mellem de to både, alt andet lige.
Til højre vises en korrekt tilslutning af en galvanisk isolator (zink-saver), som igen er tilsluttet bådens eget jordplan udvendigt på bådens skrog.
Også her vil en overførsel af af jord til båden heller ikke give problemer.
Mere indgående information om installation af 230V i båden henvises til siden om 230V installation i båden.