Sådan bygger du en VHF-nødantenne af dit antennekabel
Masten er knækket, eller VHF-antennen i toppen er blæst af, netop som du har allermest brug for at kalde op på Kanal 16. Måske stor panik?
Nej for du er som en god sejler vel forberedt på en sådan situation, men hvordan.
Med en simpel kniv kan du på under fem minutter forvandle dit overskårne antennekabel til en fuldt funktionel nødantenne.
Selv hvis du ikke står i en decideret nødsituation, er dette trick også genialt til fejlfinding.
Hvis sådan er det ikke altid for hvis du pludselig oplever, at du ikke kan få kontakt via din VHF-radio, og du mistænker et brud på kablet oppe i masten (og der er langt derop) kan du klippe kablet nede i kahytten, bygge denne nødantenne, og lynhurtigt teste, om det er selve radioen eller masteantennen, den er gal med.
Det magiske tal: 46 centimeter
For at forstå, hvordan vi bygger antennen, skal vi lige omkring en lille smule radiofysik.
Marine VHF-radioer (inklusive den internationale nødkanal 16) sender primært omkring frekvensen 156,8 MHz.
En radiobølge på denne frekvens er cirka 1,91 meter lang. Den mest effektive, simple antenne man kan bygge, kaldes en kvartbølge-antenne (1/4 af radiobølgens længde). Dividerer vi 1,91 meter med 4 og tager højde for den modstand, der er i selve kablet, lander vi på det magiske tal: Præcis 46 centimeter.
Alt, hvad du skal bruge for at få et signal igennem, er altså blot 46 centimeter fritlagt antennekabel (koaksialkabel).
Her er to metoder – den hurtige og den professionelle.
Metode 1: Den hurtige nødløsning (Kvartbølge-antennen)
Dette er metoden, når det skal gå rigtig stærkt, f.eks. i hårdt vejr hvor finmotorikken med kolde og våde fingre er udfordret.
Find enden af dit måske overskårne RG58 eller RG213 VHF-kabel (den anden end den der stadig sidder fast i radioen).
Mål 46 cm fra spidsen og ind på kablet.
Skær hele vejen rundt om kablet her, og fjern både den yderste sorte/hvide plastikkappe og det flettede metalnet (skærmen) på hele stykket.
Du har nu kun 46 cm af den inderste plastikisolering med kobberkernen indeni stikkende frem.
Færdig! Bind en snor i toppen af et eller andet højt og hejs kablet helt op.
Din radio kan nu både sende og modtage.
Metode 2: Den professionelle “Sleeve Dipole” (Halvbølge-antennen)
Har du fem minutter ekstra og ro i båden, er dette den absolut bedste løsning.
I stedet for at klippe metalnettet af, genbruger vi det til at kaste signalet fladere ud over vandet, så det rækker meget længere mod horisonten og ikke mest op i luften.
Mål 46 cm fra kablets ende.
Skær forsigtigt kun den yderste sorte plastikkappe af, så det flettede metalnet underneden forbliver intakt.
Udvid metalnettet lidt i spidsen med fingrene, og kræng det baglæns ned over det intakte yder kabel – fuldstændig som hvis du smøgede et ærme i skjorten opad.
Nu har du 46 cm af inderlederen pegende opad, og 46 cm metalnet hængende nedad uden på kablet.
Sæt et stykke gaffatape der, hvor metalnettet nu stopper, så det ikke trævler.
Færdig!
Du har nu bygget en såkaldt halvbølge-dipol.
Den er ekstremt effektiv og minder teknisk set om den dyre antenne, der oprindeligt sad i toppen af din mast.
3 vigtige leveregler for din nødantenne
For at nødantennen skal fungere i praksis, er der tre regler, du skal overholde, når du sætter den op:
Højde er alt: VHF-signaler fungerer efter “Line of Sight” (frit udsyn til horisonten).
Jo højere antennen hænger, jo længere rækker dit signal. Bind et fald eller en flagline i toppen af inderkablet og hejs den så højt op i resten af riggen som muligt.
Undgå metal: Radiostråling hader metal. Hvis din nødantenne ligger klistret direkte op ad din aluminiumsmast eller et topvant, vil signalet blive absorberet eller forvrænget.
Lad antennekablet hænge frit i luften, f.eks. mellem masten og agterstaget.
Beskyt mod vand (kun ved længere tids brug): Saltvand kortslutter signalet, hvis det trænger ind mellem metalnettet og kobberkernen. Er det kun til en hurtig test af radioen, betyder det ikke noget. Skal du sejle med nødantennen i flere dage, så vikl et godt lag vulkaniseringstape eller gaffatape over toppen og midten, så saltvandet holdes ude.
God fornøjelse – og forhåbentlig får du aldrig brug for denne nødantenne på åbent hav!
Hvorfor nødantennen kun er en nødløsning – her lidt nørder-rig.
Hvis nødantennen er så nem at bygge, hvorfor køber vi så dyre glasfiberantenner?
Svaret ligger i forskellen på at modtage og sende – og lidt genial radiofysik.
1. Som vi alle ved er lytte let, men at tale er svært (ikke taget fra den daglige dialog)
Din hjemmebyggede nødantenne her nævnt er overraskende god til at modtage. Den fanger nemt de kraftige signaler fra Lyngby Radio eller kystredningen mange sømil væk.
Problemet opstår, når du trykker på sendeknappen (PTT). At sende kræver nemlig en præcis elektrisk balance, som denne nødløsning ikke har.
2. Standbølger (SWR) og de afbrændte grønne Sailor-radioer er vi da nogle der kan huske.
Din radio og dit kabel er bygget til en elektrisk modstand på præcis 50 Ohm. En fabriksantenne er “tunet” til at ramme netop denne modstand, så dine 25 Watt sendeeffekt flyder gnidningsløst ud i luften. Din hjemmebyggede nødantenne rammer ikke 50 Ohm (den ligger nok skævt mellem 35 og 70 Ohm). Dette misforhold gør, at antennen ikke kan “sluge” al energien. I stedet kastes en stor del af de 25 Watt tilbage ned gennem kablet som standbølger.
Historisk som jeg selv husker det: I gamle dage, hvis kobbertråden i glasfiberantennen knækkede i toppen af masten, og man sendte med en klassisk grøn SP Radio (Sailor) fra Aalborg, blev al energien kastet tilbage i radioens udgangstransistor. Den blev så varm, at den bogstaveligt talt brændte af. Moderne radioer har i dag et sikkerhedskredsløb, der måler disse standbølger og automatisk skruer sendeeffekten ned til 1 Watt for at overleve.
3. Hvordan kan en antenne forstærke 3 dB uden strøm?
Man hører ofte fra (nogle) sælgere, at en god bådantenne har “3 dB Gain” (forstærkning).
Men hvordan kan den forstærke et signal uden at være tilsluttet bådens batteri?
Svaret er, at den slet ikke tilføjer energi – den fokuserer signalet.
Tænk på en almindelig 25 Watt pære, der hænger frit i rummet. Den lyser i alle retninger (også op i loftet og ned i gulvet). Tager du nu den samme 25 Watt pære og sætter en parabolskærm bagved (som i en lommelygte), lyser den pludselig blændende skarpt i én bestemt retning. Det er præcis det, en fabriksantenne gør!
Vores her simple nødantenne kaster radiobølgerne ud som en tyk bold – en masse energi spildes ved at blive skudt op i skyerne eller ned i havet. En 3 dB fabriksantenne presser “bolden” flad, så den ligner en pandekage. Den tager altså energien og tvinger den vandret ud over havoverfladen mod horisonten, hvor de andre skibe befinder sig.
3 dB Gain betyder i praksis, at dit signal bliver dobbelt så kraftigt i den vandrette retning og helt uden brug af strøm.
4. Manglende Jordplan
Radiobølger har brug for et godt “afsæt” – her et jordplan – for at forlade antennen rigtigt.
På en bil er selve metaltaget jordplanet. I toppen af en glasfibermast findes der intet metaltag.
Konklusion for sejleren: Din nødantenne mister rækkevidde, fordi den spreder signalet i alle retninger (manglende fokus), og fordi radioen måske skruer ned for effekten (for at undgå at brænde af).
Men selv med nedsat effekt kan en nødantenne hejst op i 5 meters højde nemt række de afgørende 5-8 sømil, som kan gøre forskellen på liv og død!