Kongen af træsorterne – teaktræet.
Fra datidens krigsskibe til vor tids kostbare men klasiske skibsdæk.
Teak (Tectona grandis) stammer oprindeligt fra de tropiske løvskove i Sydøstasien.
Allerede i 1600-tallet opdagede de europæiske søfartsnationer (især briterne), at teak var overlegent i forhold til egetræ, da dette indeholdt garvesyre, der ruster jernsøm, mens teaktræets naturlige olier beskytter metallet.
Det var så værdifuldt, at den britiske flåde i en periode forbød eksport af teak for at sikre deres overlegenhed på havet.
* Dansk design: I 1950’erne og 60’erne blev teak synonymt med “Danish Modern”. Designere som Finn Juhl og Hans J. Wegner elskede træets varme glød og stabilitet, hvilket gjorde teak til det mest eftertragtede materiale i mange danske hjem.
* Kolonitiden: Briterne etablerede store skovbrug i Burma (nu Myanmar) i 1800-tallet for at sikre forsyninger. Det lagde grunden til den systematiske skovdrift, men desværre også til rovdrift i de naturlige skove.
Hvor findes teaktræet i dag?
I dag skelner man skarpt mellem to typer teak: Naturlig teak og plantageteak.
De naturlige habitater (Sydøstasien)
Teak vokser naturligt i kun fire lande i verden:
* Myanmar (Burma): Her findes de sidste store områder med oprindelig, gammel teak-skov. “Burma Teak” betragtes som det fineste på grund af den langsomme vækst, der giver ekstremt tætte åringe og højt olieindhold. Det er dog i dag underlagt strenge sanktioner og miljømæssige restriktioner.
* Thailand: Her er næsten alt naturligt teak fredet efter årtiers massiv skovrydning.
* Laos & Indien: Mindre bestande af naturlig teak findes stadig her, men det meste eksport er i dag strengt reguleret.
Plantager (Den globale udbredelse)
Da efterspørgslen eksploderede, begyndte man at plante teak i andre tropiske bælter.
I dag findes store plantager i:
* Indonesien (Java): Her har man haft statslige plantager (Perum Perhutani) siden kolonitiden. Det er i dag en af de største kilder til bæredygtigt teak.
* Mellem- og Sydamerika: Lande som Costa Rica, Panama og Brasilien har store teak-plantager. Træet her vokser ofte hurtigere end i Asien, hvilket kan give en lidt lysere farve og bredere åringe.
* Afrika: Især i lande som Elfenbenskysten, Ghana og Tanzania dyrkes der nu betydelige mængder teak.
Hvorfor er teak så specielt? (Biologien)
Det, der gør teak unik i forhold til de fleste andre træsorter, er indholdet af tektokinoner.
Det er naturlige olier og gummistoffer, der findes helt inde i kernetræet.
* Selv-imprægnering: Denne olie omgiver fibrene som en slags indbygget imprægnering.
Selv hvis du aldrig olierer dit dæk, sørger træets eget imprægnering for, at vandet ikke trænger ind og ødelægger cellerne.
* Stabilitet: Teak har et meget lavt svindtal. Det betyder, at det næsten ikke giver sig, når det skifter mellem at være vådt og tørt – en livsnødvendighed for et skibsdæk der arbejder og har mange nåder (fuger).
Et teaktræ skal typisk være 60-80 år gammelt, før det har udviklet det optimale olieindhold i kernetræet til marint brug. Meget af det plantageteak, man køber til havemøbler i dag, fældes allerede efter 20 år, hvilket er grunden til, at det ikke holder nær så godt som dit “gamle” dæk.
Opbygningen af teaktræet:
Fra træet molekyler til dets velkendte årringe
Træets styrke og holdbarhed findes i dets mikroskopiske opbygning:
* Cellulosefibre: Fungerer som træets “skelet” og løber lodret langs stammen (fiberretningen).
* Hemicellulose: Fungerer som et forgrenet bindemiddel.
* Lignin: Naturens egen lim, der binder fibrene sammen.
* Tektokinoner: De naturlige olier, der gør teaktræet selv-imprægnerende og modstandsdygtigt over for råd og svamp.
Når et teakdæk bliver sølvgråt, er det en biologisk proces. Solens UV-stråler nedbryder ligninen (limen) i overfladen, som derefter vaskes væk af regn. Tilbage står de rene, blottede cellulosefibre. Disse fibre spreder lyset og giver den sølvgrå farve. Det er en naturlig proces, der faktisk beskytter det underliggende træ mod yderligere nedbrydning.
Der findes to filosofier til vedligeholdelse af et teakdæk:
– men skal man vælge saltvand eller det store udvalg af olier som i dag markedsføres til os sejlere.
Saltvand: Den “åbne” metode
Når du bruger saltvand (eller sæbespåner), lader du træet forblive diffusionsåbent.
* Hvordan det virker: Træet kan frit optage og afgive fugt fra luften. Fordi saltet binder en smule fugt inde i cellulosefibrene, holder træet sig smidigt, men det er stadig “hollænder-tørt” på overfladen.
* Fordelen: Træet “ånder” naturligt. Det betyder, at fugt, der måtte komme ind nede fra eller fra samlinger, lynhurtigt kan fordampe igen. Det minimerer risikoen for råd inde i selve træet eller under dækket.
* Udseendet: Du får den naturlige, sølvgrå patina, som føles ru og skridsikker, fordi de rene cellulosefibre giver friktion.
Teakolie: Den “lukkede” metode
Olier fungerer ved at trænge ind i de øverste lag og “mætter” træet, så der ikke er plads til vand.
* Udfordringen med at ånde: Hvis du giver for meget olie, eller bruger en olie der hærder for hårdt, kan du risikere at “indespærre” fugt. Hvis der er fugt inde i træet, og overfladen er helt forseglet, kan solen opvarme fugten, så den ikke kan komme ud. Det kan i værste fald føre til, at olien skaller af, eller at der opstår sorte prikker (skimmelsvamp) under olielaget.
* Udseendet: Olien fremhæver de naturlige olier og tektokinoner i teaktræet, så det får en mørk, gylden farve. Men det kræver konstant vedligeholdelse (ofte flere gange om året), da UV-lys hurtigt nedbryder olien.
Lidt infor om den vigtige opskæring og dermed geometrien i en planke: Skal det være spejlskåret versus planskåret
For at forstå, hvorfor nogle dæk holder i 50 år, mens andre kun i 5, skal jeg her kort gennemgå denne vigtige del, nemlig valget af opskæringen i forhold til årringene.
Spejlskåret (Quarter Sawn) – Guldstandarden:
* Strukturen: Her skæres planken vinkelret på årringene. Det betyder, at årringene står som lodrette lameller gennem planken.
* Fordelen: Træ arbejder (udvider sig) altid mest langs med årringene. Da årringene står lodret, vil planken kun udvide sig minimalt i bredden. Det betyder, at presset på dine fuger (nåder) mindskes drastisk. Det er derfor, dit 50 år gamle dæk stadig er tæt.
* Slidstyrken: Når du slider på overfladen, slider du på “enden” af fibrene (høstveddet). Det giver de karakteristiske riller, men planken forbliver intakt.
Planskåret (Plain Sawn) – Den billige løsning:
Strukturen: Her skæres planken tangentielt med årringene. Det skaber “flammer” eller bue-mønstre i overfladen.
* Problemet: Planken arbejder voldsomt i bredden.
Når den bliver våd, vil den forsøge at bue (krumme), hvilket trækker fugerne fra hinanden. Desuden vil de yderste lag af træet ofte løsne sig i store splinter eller flager (skalering), fordi fibrene ligger fladt.
Hvorfor dækket mærkes som “rillet”: Det er vigtigt at forstå, at rillerne i et spejlskåret dæk faktisk er et kvalitetstegn. Det er det hårde høst/sommerved, der her står tilbage. Hvis man sliber dækket helt glat hver sommer, fjerner man reelt 5-10 års levetid hver gang.
En let rensning på tværs af fibrene med saltvand og/eller sæbespånner, er ofte nok til at bevare balancen mellem æstetik og holdbarhed.
Sådan passer du bedst på et teakdæk
– her lidt om træets kemi, en forkert rengøring og hvorfor mange teakdæk slides unødigt op alt for tidligt.
Teak er et af de mest holdbare træmaterialer der findes til både.
Et korrekt vedligeholdt teakdæk kan holde i mange årtier – i nogle tilfælde 40-60 år eller mere.
Alligevel ser man i dag mange teakdæk, som allerede efter 15-20 år er blevet ”slidt” tynde, dybt rillede eller helt nedslidte.
Årsagen er sjældent selve træet, men langt oftere den valgte vedligeholdelse.
Mange rengøringsmetoder og kemiske teakrensere nedbryder nemlig træets struktur, så det efterfølgende slides langt hurtigere.
For at forstå hvorfor, må man først se lidt på hvordan teaktræ egentlig er opbygget.
Teaktræets tre vigtige bestanddele
Alt træ – også teak – består hovedsageligt af tre stoffer:
Bestanddel: | Funktion i træet: |
Cellulose | Lange stærke fibre der giver træet styrke |
Hemicellulose | Binder fibrene sammen |
Lignin | Naturlig “lim” der giver stivhed og sammenhæng |
Man kan sammenligne strukturen med armeret beton:
* cellulosefibrene svarer til betonens armeringsjern
* hemicellulosen fungerer som bindetrådene mellem armeringen
* ligninen svarer til betonen der holder det hele sammen
Når alle tre komponenter er intakte, fremstår træet stærkt og stabilt.
Lignin – er træets naturlige bindemiddel, som udfylder rummet mellem cellulosefibrene og binder dem sammen til en stærk struktur.
Ligninen giver træet:
* stivhed
* trykstyrke
* modstandsdygtighed mod vand
* modstandsdygtighed mod mikroorganismer
Når ligninen nedbrydes, mister træets struktur sin sammenhæng.
Cellulosefibrene bliver løse – og kan let slides væk under den efterfølgende rengøring.
Hvorfor teak bliver gråt
Den smukke grå farve som jeg personligt foretrækker et teakdæk skyldes primært solens UV-stråling.
UV-lys nedbryder ligninen i træets yderste overflade.
Processen foregår sådan:
Solens UV-stråler nedbryder ligninen i det yderste mikroskopisk tynde lag.
* Nedbrydningsprodukterne er vandopløselige.
* Regn og vask skyller dem væk.
* Tilbage står et tyndt lag cellulosefibre, som netop fremstår sølvgråt.
Dette lag er normalt kun omkring 0,1-0,2 mm tykt.
Det er altså ikke tegn på råd – men en naturlig patinering af træets overflade.
Når det grå lag fjernes
Mange bådejere ønsker teakkens oprindelige gyldenbrune farve tilbage.
Derfor tilbydes sejlerne et væld af muligheder og som desværre ofte indeholder:
* klorholdige rengøringsmidler
* kraftige teakrensere
* oxalsyre.
Disse midler opløser primært det grå lag (cellulosefibrene) og bringer træets gyldenbrune farve frem igen.
Men samtidig sker der desværre ofte noget andet:
Ligninen i træets overflade nedbrydes også og dermed svækkes træets struktur.
Hvorfor teakdæk bliver rillede at føle på.
Når ligninen nedbrydes, mister cellulosefibrene deres indbyrdes binding.
Ved efterfølgende rengøring – selv med en blød børste – løsnes disse fibre og skylles væk.
Samtidig kender vi alle begrebet træet årringe, som beskriver træet alder målt ved antallet af årringe.
Disse årringe opdeles som den bløde vårved og den hårde sommerved.
Når det svagere vårved fjernes først, står de hårdere striber af sommerveddet tilbage.
Resultatet bliver det velkendte rillede teakdæk, som nogen også beskriver som et vaskebræt.
Hemicellulose – træets skjulte svaghed
Hemicellulose binder cellulosefibrene sammen, men er kemisk mere sårbar end cellulose.
Den nedbrydes relativt let af:
* syrer
* oxidation
* kraftige rengøringsmidler.
Når hemicellulosen nedbrydes, løsnes cellulosefibrene yderligere, og træet bliver endnu mere sårbart over for mekanisk slid.
Hvor hurtigt slides et teakdæk?
Hvor længe et teakdæk holder, afhænger i høj grad af vedligeholdelsen.
Typiske erfaringstal fra mange sejlere og flere bådværfter viser:
Omfanget af vedligeholdelse | Slidtage pr. år |
Meget skånsom rengøring | ca. 0,02 – 0,05 mm |
Normal skrubning | ca. 0,1 mm |
Hård skrubning + kemi | 0,2 – 0,3 mm |
Hvis vi ser bort fra teakpropper og nåddedybden kan et teakdæk på kun 10 mm derfor teoretisk holde:
* 60-100 år ved skånsom pleje
* 30-40 år ved normal vedligeholdelse
* 15-20 år ved hård rengøring.
På mange både er det altså ikke sejlernes fødder der har slidt på dækket – men langt mere børsten og især kemien.
Problemet med teakolie
For de sejlere der foretrækket et teakdæk renset helt i bund og igen fremstår brunt, fås mange tilbud om at beskytte det med diverese kostbare teakolier.
Olier giver ganske vidst træet en flot farve, men har også ulemper:
* overfladen binder snavs
* alger og skimmel trives bedre
* dækket skal rengøres oftere
* der opstår behov for gentagen oliering.
Mange bådejere ender derfor i en vedligeholdelsesspiral.
En mere skånsom rengøring er som ofte nok og på sigt det bedste.
Formålet med rengøring bør primært være at fjerne:
* alger
* biofilm
* bakterier
* organisk snavs.
Et alternativ er at bruge blandingen natriumpercarbonat (et færdigt produkt fås under navnet OxyTeak), som ved en given mængde opløst i vand udvikler vand og aktivt ilt og en ringe mængde soda.
Den aktive ilt nedbryder effektivt biologiske belægninger uden i samme grad at angribe træets struktur.
Der efterlades og udledes altså ikke klorforbindelser eller andre giftige biocider i havnemiljøet.
Praktisk vedligeholdelse af et teakdæk som jeg selv foretrækker det.
Den mest skånsomme vedligeholdelse af dit teakdæk:
* Accepter teaktræets naturlige sølvgrå patina – det er da også det smukkeste.
* Hold dækket fri for alger og biofilm med eksempelvis en årlig behandling med OxyTeak.
* Vask jævnligt med sæbespånner opløst i vand og som øger olieholdigheden i træet.
* Brug en blød børste og vask ofte og skyl rigeligt med rent saltvand.
* Undgå klor og stærke syrer og basiske stoffer.
* Undgå hyppig brug af teakolie om nogen overhovedet.
Et gammelt råd, både fra min bror og nevø, som henholdsvis er skibstømrer og bådebygger:
På langt de fleste typer trædæk, herunder specielt teakdæk:
* Vask kun med sæbespånner
* Brug en blød børste på tværs af plankerne og brug jævnligt masser af saltvand.
Endelig her til sidst lidt om den misforståelse, at rillerne i teakdækket er træets indhold af Silica.
Teaktræ optager i vækstperioden små mængder silicium fra jorden.
Dette aflejres i træet som meget små mineralpartikler, ofte kaldet silica eller siliciumdioxid (SiO₂).
Indholdet er typisk:
0,2 – 1,5 % af træets tørvægt
Det lyder ikke af meget, men silica er et meget hårdt mineral – næsten lige så hårdt som glas.
Hvorfor teak slider værktøj
Det er silicaen der giver teak sine særlige egenskaber:
* savklinger slides hurtigere
* høvlejern mister skarpheden hurtigere
* fræseværktøj bliver hurtigere sløvt.
Bådebyggere kalder også teak for et “værktøjsspisende” træ, men Silica er ikke det der danner rillerne.
Teak indeholder faktisk tre naturlige “beskyttelsessystemer”:
* Naturlige olier – hæmmer råd og svamp
* Lignin – giver styrke og stabilitet
* Silica – øger slidstyrken
Det er kombinationen af disse tre egenskaber, der gør teak til et af verdens mest holdbare træmaterialer til skibsbygning.
Hvad skal man vælge?
Egenskab | Saltvand / Sæbe (Gråt dæk) | Teakolie (Gyldent dæk) |
Åndbarhed | Maksimal (Diffusionsåben) | Begrænset (Forseglet) |
Skridsikkerhed | Meget høj (især når det er vådt) | Kan blive glat (især hvis olien danner film) |
Varme | Reflekterer sollys (forbliver køligere) | Absorberer sollys (bliver meget varmt at gå på) |
Vedligehold | Lavt (vask på tværs) | Højt (rens, slib, påfør olie jævnligt) |
Konklusionen fra et teknisk synspunkt:
Hvis du vil have det mest holdbare dæk, der arbejder bedst sammen med træets naturlige struktur (cellulose og lignin), så er den “åbne” og billigste vej med saltvand det bedste du kan gøre for dit teaktræsdæk. Denne metode lader teaktræ være teaktræ.